Hvordan er jeres afbestillingsregler?

Ombytning af deltager

Ombytning af deltagere kan frit foretages af Kunden, idet der dog kun i særlige tilfælde og efter aftale med FU kan foretages ombytning af deltagere i FU’s
længerevarende uddannelser. Ombytning bedes meddelt FU snarest muligt og helst fire uger inden kursets påbegyndelse.

 

Kurser afholdt af FU i og uden for Skanderborg

For åbne kurser afholdt af FU i og uden for Skanderborg, betales ved afbestilling eller udeblivelse følgende:

  • Indtil 8 uger før afholdelse betales ingen kursusafgift
  • Indtil 2 dage før afholdelse betales 50% af kursusafgiften


Derefter betales fuld kursusafgift. For kurser med flere afsnit gælder særlige regler, alt efter kursets opbygning. Ved flytning af deltagere til venteliste eller senere afholdt kursus, betales 50% af kursusafgiften.

Aflysning af et kursus er kun gældende via LæringsPortalen® eller ved fremsendelse af e-mail til support@finansudd.dk.

 

Seminarer, workshops og temadage

For seminarer, workshops og lignende, som afholdes af FU i eller uden for Skanderborg, kan afbestilling af deltagelse frit ske indtil 14 dage før afholdelse. Ved afbestilling senere end 14 dage før afholdelse eller ved manglende fremmøde betales fuld kursusafgift.

 

Virksomhedstilpassede kurser afholdt i eller uden for Skanderborg

For virksomhedstilpassede kurser afholdt i eller uden for Skanderborg, medfører afbestilling, ændringer eller flytning, at FU fakturerer en procentdel af
grundprisen, hvorved menes prisen for et kursus med 10 deltagere. Procentsatsen afhænger af tidspunktet, hvor skriftlig afbestilling, ændring eller flytning modtages af FU.

  • Fra bestilling og indtil 8 uger før afholdelse: 5% faktureres
  • Mellem 8 uger og 4 uger før afholdelse: 25% faktureres
  • Mellem 4 uger og 2 uger før afholdelse: 50% faktureres
  • Under 2 uger før afholdelse: 100% faktureres 

 

Torben K. Laursen
Økonomi- og administrationschef
+45 8993 3383
+45 2968 3574
Kontakt Torben hvis du har spørgsmål til vores afbestillingsregler