FU er godkendt som udbyder af rød certificeringsprøve

De røde produkter er et meget omfattende fagligt område, hvor lovgivningen stiller store krav til den enkelte rådgiver. Der er en række fordele ved at gennemføre prøverne igennem Finanssektorens Uddannelsescenter:

  • Mulighed for skræddersyede prøver
  • Grundig forberedelse med træningsbane og kompendier
  • Afvikling fra virksomhedens lokaler med tilsyn
  • Afvikling fra hjemmearbejdspladsen uden tilsyn

Log på for administratorer

Klik her, hvis du skal hente rapporter og certifikater.

Læs mere https://videnbarometer.dk/Login?ReturnUrl=%2freport%2fcertificates%2f

Alt, der er værd at vide om rød certificering

Vejledninger til rådgiver og virksomhed

Røde kompetencekrav

Udgangspunktet for alle røde certificeringsprøver er en række kompetencekrav, som rådgiveren skal beherske. For hvert kompetencekrav er der lavet en række spørgsmål. Rådgivernes svar på spørgsmålene viser, om de behersker kompetencekravene.

Nye produkter i porteføljen 

Når der kommer nye produkter i rådgivernes produktportefølje, skal de bestå en prøve, der dokumenterer, at de er kvalificerede til at rådgive deres kunder om disse nye produkter, inden de påbegynder rådgivningen.

Beståelseskravet afhænger af om du er til prøve i et eller flere produkter

For at bestå en prøve, hvor der kun indgår et enkelt produkt, skal du have minimum 70% rigtige.

Hvis der indgår flere produkter i prøven, skal du have minimum 70% rigtige i den samlede prøve. Derudover skal du bestå hvert produkt med minimum 60% rigtige.

Vær opmærksom på, at består du ikke prøven samlet set, er du dumpet i alle produkter.

Tre forsøg

Du har tre forsøg til at bestå prøven. Hvis du dumper dit 3. forsøg, får du karantæne i et år fra det seneste forsøg, før du må gå op til prøven igen. 

Er der tale om en gencertificering, må du ikke længere yde investeringsrådgivning, uanset hvornår dit oprindelige certifikat udløber. Efter et års karantæne, kan du gå op til prøven igen.

Eksempel: Du er certificeret i valutaterminsforretninger og aktiefutures. Din certificering udløber d. 15. marts. 

  • Du går til 1. gencertificering d. 15. januar og dumper.
    Du må stadig rådgive frem til 15. marts.
  • Du går til 2. gencertificering d. 8. februar og dumper.
    Du må rådgive frem til 15. marts.
  • Du går til 3. gencertificering d. 24. februar og dumper.
    Du må ikke længere rådgive om valutaterminsforretninger og aktiefutures og skal vente 1 år med at gå op til en ny prøve.