Finansuddannelsen
Er du uddannelsesansvarlig og skal tilmelde en eller flere elever, kan du følge denne vejledning.
Se en video om Finansuddannelsen (2 min. og 17 sekunder):
Finansuddannelsen er en 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik og teori. Den praktiske del (80%) foregår i en finansiel virksomhed, og den teoretiske del (20%) foregår som skoleforløb, hvor du får tilført teoretisk viden indenfor relevante fagområder.
Uddannelsen giver dig et solidt fundament og er et godt afsæt til din fremtidige karriere i den finansielle sektor.
Har I en ufaglært medarbejder over 25 år, så er Erhvervs-uddannelse for Voksne (EUV) måske noget for jer? Læs mere om EUV.
Målgruppe |
Elev/Trainee/Bachelor
|
Fagansvarlig | Mariann Fuglbjerg Bjerre |
Koordinator | Inge Høy Jensen |
Indhold på Finansuddannelsen
1. semester
På Fællesfag Kommunikation 1 får du 3 intensive dage, hvor du lærer både dine klassekammerater og dig selv bedre at kende. Du har på forhånd udfyldt en Garuda FokusProfil, og ud fra den teori kommer du til at arbejde med teams og teamroller.
De efterfølgende fag fokuserer på det fundamentale inden for:
- Skat
- Lommeregner
- Kredit
- Bolig
2. semester
På 2. semester bliver du introduceret til de forskellige fagområder, og læringen bliver dybere og mere omfattende.
Vi kommer ind på fagområderne:
- Bolig
- Pension
- Investering
Kundemøder med lettere fagligt indhold bliver nu en del af din hverdag i pengeinstituttet.
3. semester
Nu bliver læringen bundet sammen på kryds og tværs af fagområderne. Der er fokus på helhedsrådgivning, og på hvordan du anvender teorien i praksis.
Din personlige udvikling fortsætter med fokus på blandt andet:
- 360-graders feedback
- Udviklingsplaner
- Træning i den målrettede kommunikation
4. semester
Fagligt får du lagt de sidste lag på, blandt andet indenfor erhverv og digital kommunikation.
På det personlige plan arbejder du videre med det kommunikative og adfærdsmæssige inden for:
- Mødetræning
- Planlægning af egen arbejdsdag og karriere
- Udviklingsplaner
- Feedback
- Proaktiv performance
Til sidst kulminerer uddannelsen ved at bygge alle elementer sammen i fagprøveforløbet. Her viser du, hvad du har lært indenfor de forskellige fagområder, og at du kan anvende den teoretiske læring, når du rådgiver kunderne.
Fagprøveforløbet slutter med en eksamen, hvor du forsvarer din opgave og deltager i et kundemøde.
Videreuddannelse
Når du er færdig med Finansuddannelsen, har du flere muligheder for at videreuddanne dig.
Akademiuddannelsen
Uddannelsen består af 2 obligatoriske fag, en række valgfag og et afgangsprojekt. Du kan uddanne dig indenfor forskellige områder – bl.a. pengeinstitut og realkredit. Uddannelsen har et omfang på 60 ECTS-point.
Den kompetente rådgiver
Uddannelsen består af fem moduler, læringssamtaler, rapportskrivning, mentorsamarbejde og eksamen. Det overordnede mål med uddannelsen er at uddanne dig til proaktivt at skabe meromsætning i din egen portefølje.
Erhvervsrådgiveruddannelsen
Uddannelsen består af 6 kursusdage, et virtuelt møde med opfølgning på din egen handlingsplan og 2 sparringssamtaler. Som ny medarbejder på erhvervsområdet bliver du understøttet og styrket i dit arbejde indenfor kreditgivning, rådgivning og salg til din egen kundeportefølje.