FU følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger, når vi mødes fysisk. Få overblik
Kursus

Digital kommunikation og onlinemøder 2

  • Salg, kommunikation og personlig udvikling

Denne 3-timers online workshop er især relevant for dig, som allerede er godt i gang med at holde onlinemøder, men gerne vil være dygtigere til at kommunikere online med kunder, kolleger eller samarbejdspartnere.

Bemærk: Emnerne på workshoppen er de samme som på kurset Digital kommunikation og onlinemøder 1, men i en komprimeret version.

Uanset din jobfunktion bliver onlinemøder en mere og mere central mødeform. Inden workshoppen skal du forvente at forberede dig online i 2-4 timer. Selve workshoppen varer i 3 timer, hvor du træner med de andre deltagere. Du kommer i topform, så du kan kommunikere effektivt og nærværende på onlinemøder (”vende skærm” og videomøder) og digitale medier.

Undersøgelser viser, at kundetilfredsheden er højere på onlinemøder, og at møderne er mere effektive og kortere. Med workshoppen bliver du klædt på til at holde endnu bedre onlinemøder med kunder, kolleger eller samarbejdspartnere.


Med workshoppen får du:

  • Do’s and don’ts i et onlinemøde
  • Indsigt i forskellige persontypers præferencer til onlinemødet
  • Forståelse for relationer og tillid i det digitale møde
  • Styrket din evne til at få budskabet igennem, når du kommunikerer online
  • Træning i at levere den gode kundeoplevelse online
  • Styr på de digitale tendenser

 

Start 18. august 2020
Sted Online
Varighed 1 dag
Målgruppe
Alle
Koordinator Britt Hoffmann Wätjen
Underviser Søren Oluf Gade
Flere datoer
17. september 2020, Online
Pris: 2.500 kr. 2.500 kr. for ikke-medlemmer
Du skal søge om at deltage gratis på kurset på www.finanskompetencepulje.dk. For at kunne søge om gratis uddannelse skal din arbejdsplads være medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Søg gratis via Kompetencepuljen Tilmeld til fuld pris via FU
3 timers online workshop og adgang til en 4 timers forberedelsespakke med videoer og e-learning, hvor noget er obligatorisk, og andet er valgfrit.
Læs mere

 

Omfang

3 timers online workshop og adgang til en 4-timers forberedelsespakke med videoer og e-learning, hvor noget er obligatorisk, og andet er valgfrit. Workshoppen foregår fra din arbejdsplads eller hjemmefra. Du skal have en computer med internetadgang og et headset.

På åbne hold skal du også have adgang til Skype for business, der nemt kan downloades gratis fx til din private pc. På lukkede hold for en afdeling/et pengeinstitut, træner vi i det system, I bruger til dagligt, fx Skype for Business eller WebEx.

Hvis du ikke har erfaring med at holde onlinemøder, anbefaler vi dig i stedet at gennemføre kurset Digital kommunikation og onlinemøder 1 (fysisk kursus). Emnerne er de samme, formen er blot komprimeret på workshoppen.

Det siger tidligere deltagere om kurset:

  • Dejligt, at det var undervisning online, så vi ikke skulle køre til klasseundervisning
  • Super god workshop, som jeg varmt har anbefalet mine kolleger
  • Jeg er blevet mere fortrolig med teknikken og føler mig klædt på til at give kunden en god oplevelse
  • Endnu mere tryg ved at invitere kunder og kolleger til onlinemøder

Udbytte for virksomhed

Dine medarbejderne bliver klædt på til at holde flere og bedre onlinemøder med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Undersøgelser viser, at kundetilfredsheden er højere på onlinemøder - og at møderne er mere effektive og kortere.

Kurset favner både det kommunikative aspekt og teknikken i onlinemøder. Herunder hvordan mødeleder og mødedeltager viser programmer og skærme til hinanden.

Udbytte for medarbejder

Du bliver klædt på til at holde flere og bedre onlinemøder med kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Undersøgelser viser, at kundetilfredsheden er højere på onlinemøder - og at møderne er mere effektive og kortere.