HR inspirationsdag


En dag med fokus på, hvordan HR bedst støtter organisationen og ledelsen i implementering - og på HR´s helt centrale rolle i at få forandringer til at lykkes.

Om temadagen

Dato 24. marts 2026
Morgenmad fra kl. 9
Tidspunkt 9:30-16:00
Sted Skanderborg Park
Målgruppe
HR
Gratis
Det er gratis at deltage, du betaler dog for din forplejning.
Koordinator Tina Bæhrenz Damgaard
8993 3288 / tbd@finansudd.dk
Fagansvarlig Claus Godt Hansen
Læs mere Se program for inspirationsdagen

Når forandringer bliver hverdag – og implementering bliver en kernekompetence i HR

Hent programmet for inspirationsdagen.

Nye systemer, nye krav, nye arbejdsgange. Tempoet i vores organisationer stiger – og det gør kravene til både ledere og HR indenfor implementering derfor også. I dag er det ikke nok at træffe de rigtige beslutninger. Evnen til hurtigt at tage nye løsninger i brug og få dem til at fungere i praksis er afgørende for succes.

Netop derfor inviterer vi til en HR‑inspirationsdag med fuldt fokus på, hvordan HR bedst støtter ledelse af implementering – og HR’s helt centrale rolle i at få forandringer til at lykkes.

På inspirationsdagen den 24. marts dykker vi ned i, hvordan HR kan:

  • Understøtte og styrke ledere i komplekse implementeringsopgaver
  • Arbejde mere bevidst med de menneskelige, kulturelle og organisatoriske sider af forandring
  • Omsætte strategiske beslutninger og nye systemer til reel adfærd i hverdagen

Vi starter dagen med fælles perspektiver på implementering og HR’s rolle – uanset organisationens størrelse.

Senere på dagen får vi besøg af Just Bendix Justesen, forfatter til Ledelse af implementering, som med sin rammemodel giver konkrete greb til at planlægge og gennemføre implementeringer i praksis. Med afsæt i erkendelsen af, at forandringer er en kulturel og kognitiv gruppeproces rammer oplægget direkte ind i HR‑fagligheden.

Dagen byder desuden på to inspirerende indlæg direkte fra vores sektor.

Inspirationsdagen give også mulighed for erfaringsudveksling samt refleksion og dialog med andre HR kollegaer. Og du får som deltager desuden konkrete ideer til næste skridt – herunder netværk, litteratur og videndeling

Målgruppe

Hvis du arbejder med HR i en virkelighed, hvor forandringer kommer tættere og hurtigere end før – og hvor vellykket implementering er vigtigere end nogensinde – så er denne dag for dig.

 

 

Skræddersyet kompetenceudvikling

Vi tilpasser gerne løsningen, så den passer præcis til jeres behov

Tag fat i os