En helt ny måde at lære på

Den måde, vi tænker læring på i dag, matcher ikke fremtidens behov. Derfor skal vi tænke fundamentalt anderledes. FU inviterer til temadag om, hvordan vi skal gribe opgaven an.

Læring og kompetenceudvikling skal i langt højere grad end i dag være en del af hverdagen.
Kortere, mere tilgængelig, mere fleksibel og mere målrettet læring bliver fremtiden. Men først og fremmest skal det være en del af hverdagen. For det er der, det virkelig rykker.

”Læring i hverdagen har altid været centralt. Tidligere kaldte man det ”sidemandsoplæring” – nu taler vi om ”læringskultur”. 

 

”Det handler om at få størst mulig effekt og udbytte ud af de læringsaktiviteter, vi sætter i gang. Ellers kan vi simpelthen ikke følge med de hastige forandringer, vi hele tiden bliver påvirket af. Både i banker og pengeinstitutter og i alle mulige andre virksomheder,” siger Helene Wallentin Nickø, der er chefkonsulent og ekspert i organisatorisk læring på Finanssektorens Uddannelsescenter.

Fra sidemandsoplæring til læringskultur

”Læring i hverdagen har altid været centralt. Tidligere kaldte man det ”sidemandsoplæring” – nu taler vi om ”læringskultur”. Men det er lettere sagt end gjort at arbejde struktureret med dén form for læring, og alle, der brænder for kompetenceudvikling, er ved at få øjnene op for, at en helt ny tilgang er nødvendig,” siger hun om baggrunden for temadagen.

Programmet er spækket med eksperter og virksomheder, der har erfaringer med at sætte læringskultur og organisatorisk læring på dagsordenen.

To modige pengeinstitutter i front

”Men vores rolle er, at klæde sektoren på til fremtidens udfordringer og muligheder. Jeg er helt overbevist om, at det her er vejen at gå, og at en ny tilgang rummer et kæmpe potentiale – både for kunderne og for os.”

 

Siden efteråret 2020 har FU sammen med Finansforbundet, Totalbanken og Broager Sparekasse kørt et projekt om ”Mindset for fremtidens kompetenceudvikling”.

”Vores mål har været at blive klogere på, hvordan man i organisationen opnår en bedre effekt og dybere forankring af lærings- og forandringsprojekter. Selvfølgelig for at skabe værdi på den korte bane, men i høj grad også for at klæde medarbejder og virksomhed på til fremtiden. Dét projekt dykker vi blandt meget andet ned i på temadagen,” siger Helene Wallentin Nickø.

Ny rolle for det traditionelle kursuscenter

Men er det ikke lidt bagvendt, at en leverandør af kurser og uddannelse som FU siger, at man skal væk fra den traditionelle tilgang til læring og i langt højere grad fokusere på det, der sker hjemme ved skrivebordet?

”Det kan man sige, og der er ingen tvivl om, at fremtidens tilgang til læring og kompetenceudvikling også kommer til at betyde noget for vores forretning,” siger adm. dir. på FU, Søren Laursen og fortsætter:

”Men vores rolle er, at klæde sektoren på til fremtidens udfordringer og muligheder. Jeg er helt overbevist om, at det her er vejen at gå, og at en ny tilgang rummer et kæmpe potentiale – både for kunderne og for os.”

 

Helene Wallentin Nickø
Helene Wallentin Nickø
Chefkonsulent og specialist i organisatorisk læring
8993 3339

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter