FU følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger, når vi mødes fysisk. Læs mere i vores FAQ

Klumme: Boost læringskulturen – 9 ting vi kan lære af coronakrisen

Af Helene Wallentin Nickø

Vores verden er blevet digital. Vi arbejder hjemmefra. Vi holder onlinemøder, faciliterer workshops og undervisning online, og vi forsøger at holde vores relationer i live hjemmefra og online.

Udfordringer er der nok af. Men kigger vi lidt nærmere efter, står mulighederne også i kø. Vi skylder os selv ikke at spilde denne krise. Lad os trække al næring, saft, kraft og læring ud og bruge det til at skabe endnu stærkere og givende læringskulturer bagefter.

Et kæmpe kompetenceløft

Mange organisationer oplever netop nu meget stejle læringskurver for hovedparten af deres medarbejdere på én gang. Coronakrisen har tvunget os til et kæmpe digitalt kompetenceløft og til at kigge vores vaner og forforståelser lidt dybere i øjnene.

Krisen gør, hvad kriser ofte gør – tvinger os til at være kreative og innovative. Tvinger os til at gøre nogle af de ting, vi egentlig anså for at være umulige. Og derved skabe ny læring. Krisen rummer derfor en oplagt mulighed for et permanent boost af vores organisations arbejds- og læringskultur. Men så skal vi også turde bruge de erfaringer og refleksioner, vi får lige nu.

Den 30. april holdt vi et webinar om læringskultur. Missede du det, så skriv til Helene på hwn@finansudd.dk og få det tilsendt på mail.

Ni observationer du kan lære af

Her er ni ting, du kan se ekstra tydeligt i din organisation i denne tid. Du kan lære af det og bruge dine observationer, når verden åbner sig igen.

1. Betydningen af forventningsafstemning

Hvis vi skal udfylde vores rolle, skal vi kende den. Forventningsafstemningen er vigtigere end nogensinde. På møder, i opgaveløsninger, i prioriteringer osv. Og med distancen som medspiller er vi nødt til at gøre den mundtlig og eksplicit. Vi har ikke kropssprog, som vi ”plejer” at læne os op ad. Vi må italesætte det. Og det burde vi også i normaltilstande. Vi glemmer det bare, fordi vi forventer at alle ved det.

Husk den skarpe forventningsafstemning. Det er den, der sikrer, at vi arbejder i samme retning, og at alle kender deres rolle.

2. Videndeling – eller mangel på samme – gør siloer tydelige

Relationerne bliver meget tydelige i disse “arbejd hjemmetider". Hvem sparrer med hvem – og hvem sparrer slet ikke? Vi har en tendens til altid at tale med og bruge de mennesker, hvor relationen er stærkest. Lige nu mere end vanlig, da det kræver en bevidst handling at kommunikere med hinanden – og så vælger vi den letteste løsning.

Se mønstret og vær nysgerrig på det i et læringsperspektiv. En stærk læringskultur næres af stærk videndeling på tværs af siloer, afdelinger og personlige relationer. Og lige nu er strukturer og kommandoveje meget tydelige – både de formelle og de uformelle.


3. Snitflader og ansvar skal (måske?) justeres

Hvis flere plejer at løbe efter det samme, viser det sig under en krisehåndtering. Særligt når vi sidder på distancen, hvor vi ikke har samme grad af føling med hinanden. Skal vi være effektive, må vi vide, hvem der gør hvad og hvorfor – og hvem jeg skal gå til med mine spørgsmål og overvejelser. Ved vi ikke det, render flere måske efter den samme gode idé uden nogen koordinering på tværs.

Se på, hvad der sker og hvem, der får det til at ske og brug de observationer og dialoger til at gøre snitfladerne endnu renere – også til efter krisen, når vi igen må arbejde ”som vi plejer”.

4. Fordybelse og refleksion – tag dine tanker med og transformér

Vi gør os mange tanker i denne tid om selve krisen. Om hvad den gør ved os som mennesker, som kolleger. Hvad vores arbejdsliv var og er lige nu. Den dybe refleksion glemmer vi ofte i normaltilstande. Min opfordring er, at man skal tage den med ind i ”new normal” efter coronakrisen. Der ligger guld gemt i dybet af refleksionerne. Vi bliver bevidste om, hvad der giver, og hvad der tager energi. Om tid og effektivt. Om trivsel – eller måske mangel på samme. Om frihed og ansvar.

Lad alle disse refleksioner designe fremtidens arbejdsliv i din organisation. Og lad os også gøre tid til fordybelse og løbende refleksion over vaner og strukturer til en del af fremtiden. 


5. Træning, træning, træning – fra vidensløft til egentlig læring

Når viden skal blive til færdigheder, så skal de trænes. Lige nu træner vi på livet løs for at kunne mestre digitale platforme, øve ledelse på distancen, afvikle aktiviteter i det virtuelle osv. Træningen er effektiv, intensiv og “her og nu”. Den tilgang skal vi huske på den anden side af coronakrisen. Stil jer selv spørgsmålet: opnåede vi lige så hurtige resultater med vores tidligere trænings- og læringsforløb? Hvis ikke, hvad kan vi så lære af det her og nu?

Vi glemmer let, at den hurtigste vej til læring er gennem erfaringer. Lad os huske det til senere, så kompetenceudvikling bliver netop dét, og ikke blot et vidensløft.


6. Bevidste valg mellem det fysiske og det digitale

Lige nu bliver vi meget kloge, meget hurtigt – i hvert fald i forhold til alt det, vi faktisk kan i de digitale universer. De erfaringer og refleksioner skal vi tage med, når vi vender tilbage. For vi kommer til at veksle mellem det digitale og det fysiske langt mere i fremtiden – både i vores arbejdsprocesser, undervisning, møder osv. 

Vi kan bruge denne periode med eksperimenter og forsøg til at blive helt skarpe på, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke gør. Hvis vi tager det med os, tror jeg på, at vi både bliver mere effektive og oplever mere frihed på én og samme tid. Så lad os træffe velovervejede, erfaringsbaserede, bevidste valg.


7. Sammen, hver for sig

Mange steder oplever vi, at teams, grupper og afdelinger står stærkere sammen. Afstanden gør os meget bevidste om, at vi ikke løfter alene, men i flok. Den erkendelse skal vi blive ved med at minde hinanden om. Vi skal bruge tiden nu til at spotte, dels hvor det sociale er afgørende, og dels hvor fællesskabet skal styrkes. Før coronakrisen var mange af os ikke opmærksomme på, hvor meget vi sætter pris på vores kolleger og på arbejdsfællesskabet. Tager vi læringsbrillerne på, så ved vi, at sammen er vi bedre, stærkere, og vi kommer længere. Sammen lærer vi mere, og det skal vi bruge aktivt.

Dyrk og facilitér det sociale, og se jeres læringskulturer blive styrket og udvidet.


8. Tale er guld – gør det noget mere

Vi skal selvfølgelig ikke holde op med at lytte – tværtimod. Men distancetiden lige nu viser med al tydelighed, at vi har brug for at tale meget mere sammen, end vi plejer. Behovet var der også før. Vi ignorerede det bare, eller fejede det væk med ”vi taler jo sammen hele tiden”. Lige nu er vi ofte nødt til at planlægge, hvornår vi taler sammen og er meget bevidste om, at vi har brug for at gøre det. Husk det.

Tal sammen oftere og kortere. Hold status- og fokusmøder. Det sætter retning, skaber engagement og mening. Når vi føler os hørt og set, giver vi mere og trives endnu bedre.


9. Sæt fri og tro på det

Læring trives bedst i frie rammer. Med tillid og tro på, at den enkelte lærer dét, der skal læres, hvis rammer, forventninger og forudsætninger er til stede. Mange organisationer oplever lige nu – alle udfordringer til trods – at deres medarbejdere er kreative, effektive og initiativrige fra hjemmekontorerne.

Måske giver samme tillid og tro på individets selvledelse en højere trivsel, endnu mere engagement og deraf drive og performance, når vi tager den med i ”new normal” arbejdsdagene bagefter.

 

Helene Wallentin Nickø
Helene Wallentin Nickø
Chefkonsulent
+45 8993 3339
+45 2235 2759
Kontakt Helene, hvis du vil høre mere


Se alle nyheder

o O o

Seneste nyheder fra FU