Nyt logo og ny hjemmeside

I daglig tale bliver Finanssektorens Uddannelsescenter ofte til FU. Det understreger vores nye logo, som samler F og U i et kvadrat. Logoet signalerer uddannelse, samarbejde og én virksomhed med mange fagligheder.

Med logoets enkle udtryk ønsker vi at signalere det gode og enkle samarbejde, vi har med vores kunder, medlemmer og associates, når vi er med til at udvikle finanssektoren.

(F) Finanssektoren og (U) Uddannelse samler sig i et kvadrat, som illustrerer, at vi er én virksomhed med mange fagligheder, kompetencer og produkter, der samarbejder om at levere løsninger til vores kunder.

Denne lille video på 5 sekunder præsenterer det nye logo:

 

Den nye hjemmeside er mere brugervenlig - helt enkelt

Målet med den nye hjemmeside er naturligvis at give dig et godt og solidt overblik over alle vores kurser, uddannelser og konsulentydelser. Samtidig får du inspiration til, hvilke tilpassede løsninger, vi kan lave til dig. På den nye hjemmeside kan du eksempelvis:

  • Få en hurtig genvej til at logge på vores forskellige systemer fra forsiden
  • Få overblik med de forbedrede filtreringsmuligheder i 'Kataloget', som rummer alt fra kurser til konsulentydelser i samme katalog 
  • Se hvilke kurser, der passer til netop din profil ved at filtrere på 'Målgruppe' (indsæt filtreret link)
  • Lade dig inspirere fagligt ved at læse andres erfaringer og faglige indlæg under 'Inspiration og cases'
  • Gå i dybden med vores løsninger med en af de mange nye videoer og måske opleve din næste underviser

 

God fornøjelse!