To ekstra i FU’s bestyrelse

Fra venstre: Ivan Sløk, Totalbanken, Kent Petersen, Finansforbundet, Trine Ahrenkiel, Nykredit, formand Ole Beith, Sparekassen Thy, næstformand John Lundsgaard, Spar Nord, Martin Baltser, Middelfart Sparekasse og Allan Aaskov, Lollands Bank. Svend Randers fra Arbejdernes Landsbank havde desværre ikke mulighed for at deltage.
Fra 6 til 8 medlemmer. Kent Petersen fra Finansforbundet og Totalbankens Ivan Sløk tiltræder bestyrelsen på Finanssektorens Uddannelsescenter.

På generalforsamlingen på Finanssektorens Uddannelsescenter den 9. maj var der en vedtægtsændring på dagsordenen.

Ændringen betyder, at der nu er otte medlemmer af bestyrelsen, der indtil i dag har bestået af seks medlemmer.

"Vi har i forvejen et godt og tæt samarbejde med dem begge, og jeg er ikke i tvivl om, at de er de helt rigtige til at arbejde videre med den retning, vi har lagt for FU".

- Søren Laursen, adm. direktør på FU

To nye, velkendte ansigter

Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer bliver på posterne. De to nye pladser bliver besat af Ivan Sløk, der er bankdirektør i Totalbanken, og Kent Petersen, der er formand for Finansforbundet.

Søren Laursen, der er adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, glæder sig over den nye og større bestyrelse.

"Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at de seks nuværende bestyrelsesmedlemmer fortsætter – og at Ole Beith fra Sparekassen Thy forsætter som formand, og John Lundsgaard fra Spar Nord fortsætter som næstformand," siger han og fortsætter:

"Jeg glæder mig til samarbejdet med vores to nye medlemmer. Vi har i forvejen et godt og tæt samarbejde med dem begge, og jeg er ikke i tvivl om, at de er de helt rigtige til at arbejde videre med den retning, vi har lagt for FU".

Stærkt årsregnskab

For en virksomhed, der lever af at bringe folk sammen om læring, var en pandemi ikke optimale vilkår.
På trods af det kommer Finanssektorens Uddannelsescenter styrket ud på den anden side. 2021 bød på den største omsætning i nyere tid.

"Det er et godt regnskab, og jeg er stolt af den indsats, medarbejderne på både FU og Skanderborg Park har ydet," siger Søren Laursen og fortsætter:

"Alle har udvist en kampgejst, der har fået os stærkt igennem. Derudover står vi meget stærkere digitalt. Både teknisk og formidlingsmæssigt, og det giver os et super stærkt udgangspunkt for de kommende år".

Søren Laursen

Vil du høre mere?

Søren Laursen

Direktion

8993 3340

sla@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter