Advisory board ser dagens lys

Medlemmernene i advisory boardet er (fra venstre til højre): Helene Wallentin Nickø, FU, Peter Bro, SDU, Anne Ravn Vincent, Sparekassen Kronjylland, Joan Keck Mortensen, Fynske Bank, , Lærke Maria Funder, FU, Lone Hersted, AAU, Thorkild Olsen, Villa Venire a/s, Hanne Birgitte Møller, Jyske Bank, Søren Laursen, FU, Hanna Bruun Østergaard, Sydbank, Trine Aagaard Zindorff, Sparekassen Danmark og Thomas Ryberg, AAU. Fraværende Lena Palsgaard, Nykredit.

Et stærkt læringskoncept sikrer, at alle får den samme høje kvalitet af læring hos FU. Nyt advisory board styrker arbejdet med input fra sektoren og samfundet omkring os.

Deltagerne i det eksternadvisory board repræsenterer både finanssektoren og en række uddannelses- og forskningsinstitutioner 

”Vi vil være en drivkraft for læring og udvikling i sektoren. Derfor skal vi være på forkant med den nyeste viden om læring, undervisningsmetoder og -koncepter, og det skal vores nye advisory board være med til at sikre,” siger Søren Laursen, adm. direktør på FU og fortsætter: 

”Vi har fået nogle af de største kapaciteter indenfor læring og kompetenceudvikling med ombord. De skal løbende udfordre og kvalificere vores arbejde med vores lærings- og udviklingskoncepter. Så vi er i front og bedst muligt understøtter fremtidens kompetencebehov.” 

”Vi vil være en drivkraft for læring og udvikling i sektoren. Derfor skal vi være på forkant med den nyeste viden om læring, undervisningsmetoder og -koncepter, og det skal vores nye advisory board være med til at sikre,”

 

Søren Laursen, adm. direktør på FU

Deltagere i FU advisory board læringskoncept er: 

  • Thomas Ryberg, professor i digital læring, Aalborg Universitet og leder af institut for Advanced Study in PBL  

  • Peter Bro, professor og leder af journalistuddannelserne på SDU  

  • Lone Hersted, associeret professor, kultur og læring, Aalborg Universitet  

  • Thorkild Olsen, indehaver, Villa Venire a/s  

  • Trine Aagaard Zindorff, HR-direktør, Sparekassen Danmark  

  • Anne Ravn Vincent, HR udviklingskonsulent, Sparekassen Kronjylland  

  • Hanna Bruun Østergaard, Head of L&D, Sydbank  

  • Lena Palsgaard, Head of HR, Nykredit

  • Joan Keck Mortensen, HR- og marketingsdirektør, Fynske Bank  

  • Hanne Birgitte Møller, direktør Koncernstøtte, Jyske Bank  

Fra FU deltager adm. direktør Søren Laursen, digital læringskonsulent Lærke Maria Funder og chefkonsulent og specialist i organisatorisk læring Helene Wallentin Nickø. 

Løbende udvikling af læringskoncept 

Målet for FU er at have et klart læringskoncept, der sikrer det bedst mulige udbytte for vores kunder. 

Læringskonceptet beskriver FU’s fælles tilgang til læring. Hvordan og med hvilke metoder vi møder kunder og deltagere. Det gælder i alle fagfelter, på alle niveauer og på alle platforme.     

Advisory boardet samles én gang årligt og havde debut i september 2025. De skal bl.a.:

 

- Trykprøve og udfordre FU’s læringskoncept 

- Sparre om udvikling af uddannelser, kurser og koncepter 

- Rådgive om strategiske samarbejder omkring vores læringskoncept 

- Dele indsigt i, hvilke tendenser i sektoren der har størst betydning for fremtidens læringslandskab 

Seneste nyheder fra FU

Læring: 13. november 2025

Advisory board ser dagens lys

Hvidvask: 6. november 2025

Kommunikation i kampen mod hvidvask

Master i Ledelse: 3. november 2025

Master i Ledelse holder højt niveau

AI: 29. august 2025

FU lancerer AI-chatbot

Uddannelse: 3. juni 2025

Skræddersyet med endnu bedre resultater