Bliv klog på krypto

”Der er alt for mange myter og misforståelser, der skygger over de reelle gevinster ved selve kryptoøkonomierne. Det er en industri i rivende udvikling, og derfor er der et stærkt stigende behov for at dele viden og uddanne indenfor emner som krypto, blockchain og web3,” siger landechef ved Firi, Karina Rothoff Brix.
Krypto vækker stærke følelser. Men de nye økonomier ser ud til at blive en voksende del af den finansielle virkelighed, og nu får sektoren mulighed for at blive klogere på emnet.

Hvad er op og ned i kryptoøkonomien? Det kan deltagerne på forløb på Finanssektorens Uddannelsescenter nu blive klogere på i en række videoer, der klæder deltagerne på til at kunne forstå krypto – både muligheder og faldgruber.

”Begreber som krypto, blockchain og web3 fylder mere og mere i kundernes bevidsthed, og mange kunder forventer, at deres rådgiver i pengeinstituttet også kan sparre med dem på dette område. Med videoerne ønsker vi at skabe grundlaget for den sparring,” siger chefkonsulent Claus Henriksen fra Finanssektorens Uddannelsescenter og fortsætter:

”Viden om de nye økonomier er en faglighed på linje med mange af de andre fagligheder, der er nødvendige for at rådgive kunderne indenfor investering.”

Videoerne er lavet af FU sammen med Nordens største kryptobørs Firi.

"Viden om de nye økonomier er en faglighed på linje med mange af de andre fagligheder, der er nødvendige for at rådgive kunderne indenfor investering."

Claus Henriksen, Chefkonsulent

Små videoer gør dig klogere på krypto Små videoer gør dig klogere på krypto

Kryptokurven går opad

Firi er glade for samarbejdet og for muligheden for at bidrage med viden inden for den relativt nye industri, siger landechef Karina Rothoff Brix:

”Der er alt for mange myter og misforståelser, der skygger over de reelle gevinster ved selve kryptoøkonomierne. Det er en industri i rivende udvikling, og derfor er der et stærkt stigende behov for at dele viden og uddanne indenfor emner som krypto, blockchain og web3.”

Krypto er endnu ikke hvermandseje, men udviklingen går kun én vej, fortæller Karina Rothoff Brix:

”Alene i USA er antallet af private husholdninger, der ejede krypto i 2022 steget til 18% fra bare 8% i 2021. Og selvom vi ikke har præcise data på antallet af danske krypto-ejere, så er der ingen grund til at tro at tendensen er anderledes i Danmark.”

Videoerne vil blive brugt i undervisning om investering på en række kurser og forløb på Finanssektorens Uddannelsescenter.

Nummer 1 af i alt 7 små videoer bliver du introduceret til "kryptouniverset". Se alle videoer

Hvem er Firi?

Firi er Nordens største kryptobørs med flere end 170.000 kunder, der anvender Firi til at handle og opbevare deres krypto. Firi er registreret hos Finanstilsynet i Danmark og Norge og har været på det norske marked siden 2019.

Investering i et praktisk perspektiv

Et fagligt og personligt løft.

Læs mere Investering i et praktisk perspektiv

Skat på investering

Aktuelle skatteregler - også om krypto.

Læs mere Skat på investering

Se de 8 videoer

Bliv klog på krypto.

Læs mere Kryptoøkonomien – muligheder og faldgruber

Hvad er blockchain? Det har Firi lavet en lille video om i forbindelse med Folkemødet 2022. 

 

 

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter