Nye ESG-krav til bestyrelse og direktioner

”Loven betyder, at det nu ikke længere er frivilligt om – og i hvilket omfang – danske pengeinstitutter vil arbejde med ESG. ESG bliver en bundet ledelsesopgave,” siger Line Bagger Bendix, der er afdelingschef på FU.
Ny lovgivning stiller helt andre krav til pengeinstitutternes topledelse end tidligere. Afklaring af kompetencer eller mangel på samme er første skridt mod målet.
Kravene er tydelige, og ansvaret er klart placeret i §72 i lov om finansiel virksomhed, der trådte i kraft 1. juli i år.
Danske pengeinstitutter skal fremadrettet arbejde aktivt og kontinuerligt med ESG-risici. Det betyder blandt andet, at der skal være planer for ESG-omstilling, systematisk ESG-risikostyring, dokumentation og meget mere.
”Loven betyder, at det nu ikke længere er frivilligt om – og i hvilket omfang – danske pengeinstitutter vil arbejde med ESG. ESG bliver en bundet ledelsesopgave,” siger Line Bagger Bendix, der er afdelingschef på FU.
De nye lovkrav betyder bl.a., at bestyrelserne får et strategisk ansvar for arbejdet med ESG.
”Bestyrelserne får nu ansvar for at lave ESG-omstillingsplaner og føre dem ud i livet på en række forretningsområder. Det kommer til at få betydning i alle de pengeinstitutter, der i dag ikke har ESG højt på dagsordenen,” siger Line Bagger Bendix.
Ny uddannelse ruster til de nye krav
For at arbejde strategisk med ESG, skal man vide noget om ESG. Bjarne Hallstrøm står i spidsen for FU’s bæredygtighedsuddannelser. Gennem sit arbejde har han mødt alle typer af pengeinstitutter, og ifølge ham er der stor forskel på, hvor godt rustet de er til at leve op til de nye lovkrav.
”Alle vil direkte adspurgt sige, at bæredygtighed og ESG er på agendaen. Men der er meget stor forskel på vidensniveauet – det gælder også blandt topledelser og bestyrelser,” siger Bjarne Hallstrøm.
Indledende kompetencevurdering viser vidensniveau
Det differentierede vidensniveau på ESG-området er netop udgangspunktet for en ny FU-uddannelse: Bæredygtig forretning for bestyrelse og direktion. Med uddannelsen sikrer pengeinstituttet, at ledelsen er rustet til at leve op til de nye forpligtelser.
”Vi tager udgangspunkt i virkeligheden i det enkelte pengeinstitut. Vi laver en indledende kompetencevurdering af vidensniveauet, der giver afklaring og overblik internt i organisationen. Kompetencevurderingen viser, hvor der er behov for viden, og derudfra skræddersyr vi et forløb til bestyrelsen og/eller ledelsen,” siger Bjarne Hallstrøm og fortsætter:
”Det giver et fælles vidensniveau og et fælles sprog. Det er alfa og omega i det arbejde, bestyrelser og direktioner nu står overfor, og det giver dem det bedste udgangspunkt i en verden og en konkurrencesituation, hvor ESG bliver et konkurrenceparameter.”
Det betyder loven blandt andet for penge- og realkreditinstitutter
-
De skal udarbejde og implementere ESG-omstillingsplaner.
-
De skal robusthedsteste deres modstandsdygtighed over for ESG-risici.
-
ESG skal integreres i kreditpolitik, kapitalplanlægning og forretningsstrategi.
-
Bestyrelsen får et strategisk ansvar for ESG og skal dokumentere aktiv overvågning og opfølgning.