Bæredygtig forretning for bestyrelse og direktion


Fælles, skræddersyet ESG-uddannelse for bestyrelse og/eller direktion og ledergruppe giver jer et fælles vidensniveau og det bedste udgangspunkt for at leve op til lovkrav.  

Inden vi går i gang, afklarer vi jeres kompetencer og behov i en gratis kompetencevurdering.

 

Om uddannelsen

Varighed
Skræddersyet til jeres behov.
Målgrupper
Bestyrelse
Leder
84.000 kr.
109.200 kr. for ikke-medlemmer.

Prisen er som udgangspunkt på et skræddersyet hold til 12 personer i samme pengeinstitut.
Forløb skræddersyet til jeres situation og behov. Vi står klar til en dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.
Kontakt Bjarne Klitgård Hallstrøm
Koordinator Sidsel Thomsen
8993 3594 / sth@finansudd.dk
Fagansvarlig Bjarne Klitgård Hallstrøm

Nye ESG-krav betyder, at I som pengeinstitut skal kunne vurdere kundernes ESG-risici og koble dem til egen forretningsmodel. På kreditområdet handler det om at kunne forudse, hvor ESG-forhold kan påvirke kundernes økonomi og kreditværdighed. Spørgsmålet er: Vil de fortsat være solide kunder – eller er der risici, der skal håndteres?

Kravene skærpes for brancher som landbrug, transport, industri og bolig. Klimaforandringer påvirker værdien af de aktiver, der stilles som sikkerhed. Jo bedre instituttet er til at identificere potentielle svagheder, jo bedre kan det beskytte sig mod tab – og samtidig udnytte nye forretningsmuligheder ved at hjælpe kunderne i tide.

Som noget nyt skal bestyrelsen udarbejde og følge op på ESG-omstillingsplaner, der reducerer instituttets ESG-risici i relation til kunderne. Det kræver en strategisk samtale i ledelsen – og en aktiv rolle fra bestyrelsen.

Bliv klædt på til at lede ESG-arbejdet

Inden vi går i gang med at skabe jeres uddannelse, afklarer vi jeres viden- og kompetenceniveau i en gratis kompetencevurdering.

Indsigten herfra er udgangspunktet for et skræddersyet uddannelsesforløb til bestyrelse, direktion og/eller ledergruppe. Uddannelsen er designet til at styrke jeres strategiske arbejde med ESG og til at sikre, at I lever op til lovkrav på området.

I får et fælles sprog og forståelse for ESG og bæredygtighed. Det styrker jeres evne til at arbejde strategisk med ESG og sikrer, at I kan forholde jer til lov- og myndighedskrav om at integrere ESG i virksomhedens strategi og de daglige beslutninger.

Det får du ud af uddannelsen

Du får indsigt i, hvordan ESG og bæredygtighed spiller en strategisk rolle i virksomhedens fremtid.

Du lærer at udvikle og implementere ESG-strategier, identificere relevante risici og sikre, at jeres beslutninger lever op til gældende lovgivning og rapporteringskrav.

Du får også viden om, hvordan stærke ESG-praksisser kan styrke jeres omdømme og langsigtede værdi.

Praksisnær uddannelse med det strategiske i centrum

Uddannelsen består af tre moduler, der tilpasses jeres organisation og behov. Inden forløbet starter, gennemfører vi en kompetencevurdering, der afklarer jeres ståsted og sikrer, at indholdet passer til lige netop jeres virkelighed.

Indhold og forberedelse

Hvert modul forberedes med cirka 1-1½ times e-learning, artikler, podcasts og videoer, som deltagerne gennemgår inden undervisningen. Undervisningen kombinerer oplæg, cases og dialog, og der arbejdes med konkrete strategiske værktøjer til ESG-integrering, risikohåndtering og rapportering.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledere i pengeinstitutter og finansielle virksomheder.

Lov L193B betyder, at det nu ikke længere er frivilligt om – og i hvilket omfang – danske pengeinstitutter vil arbejde med ESG. ESG bliver en bundet ledelsesopgave og bestyrelserne får ansvaret for at lave ESG-omstillingsplaner og føre dem ud i livet på en række forretningsområder.

Line Bagger Bendix, Afdelingschef Finansiel regulering og bestyrelse

Uddannelsen har en god vekselvirkning mellem online og fysisk forløb – og mellem faglige indlæg på lov og sektorkrav og indlæg om kommunikation, kredit og kundernes forretningsmodeller. Forløb som har sat en fælles retning for ESG- arbejdet i Sparekassen Danmark

Bestyrelse, direktion og ESG styregruppe, Sparekassen Danmark

Bestyrelse, direktion og ESG styregruppe