Den nye erhvervsrådgiver - Opbygning og indhold

 

I løbet af syv måneder veksler du mellem undervisning hos FU og praktisk træning i dit pengeinstitut. Du bliver en del af en læringsgruppe, som følger dig gennem hele uddannelsen. Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på én time sammen med FU og en erhvervskunde.

Forberedelse til hvert modul
Inden hvert modul arbejder du med e-learning, refleksionsopgaver, cases og praktiske opgaver i dit pengeinstitut. Omfanget varierer fra modul til modul.

Uddannelsens opbygning
Den nye erhvervsrådgiver består af 6 moduler og en individuel eksamen.

Forløbsoversigt

Klik på billedet for at åbne i større format.

Modul 1: Erhvervskunden – forstå behov og styrker

Mål

Dit første skridt mod rollen som erhvervsrådgiver handler om at forstå erhvervskunden. Du får mulighed for at dele erfaringer med andre nye erhvervsrådgivere og drøfte, hvordan I får størst udbytte af uddannelsen. Vi introducerer dig til personprofiler og teorien bag – viden, du kommer til at bruge senere i forløbet.

Indhold 

Du lærer at identificere erhvervskundens styrker og risici som grundlag for en værdiskabende dialog. På modulet arbejder vi også med:
  • Forventninger
  • Virksomheds- og styrkeprofil
  • Brancheanalyse
  • Forretningsmodel
  • Livsfaser
  • Værdikæde
  • Proaktivitet og kunderelation

Modul 2: Regnskabsanalyse og jura i praksis - selskab

Mål

Du lærer at forstå regnskabers grundlæggende struktur og indhold for selskaber. Vi gennemgår centrale begreber som likviditet, periodebalancer og nøgletal. Du får også overblik over de sikkerheder, et selskab kan stille til din finansielle virksomhed.  

Indhold 

  • Grundlæggende regnskabsforståelse - selskaber
  • Analyse af virksomheden i selskabsform
  • Likviditet
  • Periodebalance, budgettering og budgetopfølgning
  • Holdingselskaber
  • Nøgletal
  • Sikkerhedstyper

Modul 3: Rådgivning med dig i centrum – fokus på kunden og bæredygtighed

Mål 

Du får overblik over de områder, der sikrer, at du kan planlægge og gennemføre kundemøder med høj kvalitet. Vi styrker din udvikling mod at blive en professionel erhvervsrådgiver, der skaber værdi gennem behovsafdækning og god mødeledelse. Du lærer også at indgå i en bæredygtig kundedialog med din erhvervskunde. 

Indhold 

Vi sætter fokus på din faglige profil indenfor: 

  • Behovsafdækning med aktiv lytning og spørgeteknikker
  • Planlægning og strukturering af kundemøder
  • Kommunikation og opfølgning
  • Bæredygtig kundedialog

Modul 4: Rådgivning med dig i centrum – få intro til pension

Mål

Du bliver bevidst om, hvordan du styrker kunderelationen gennem kendskab til personprofiler. Du får konkrete metoder til at arbejde med feedback og til at kommunikere klart og forståeligt for kunden. Du får indsigt i din egen profil og hvordan den kan bruges til at matche dine kunder bedst. 
Vi arbejder også med erhvervskunders muligheder inden for pension på introduktionsniveau. Dette modul gør dig ikke klar til IDD. Hvis du ønsker IDD, kan du tage et af vores målrettede kurser om enten bilag 5A eller bilag 5B.

Indhold 

  • Erhvervskundens muligheder for pensionsindbetalinger
  • Skattemiljøer
  • Spotte forretningsmuligheder
  • Personprofiler
  • Proaktivhed og motivation

Modul 5: Regnskabsanalyse og jura i praksis - enkeltmandsvirksomhed

Mål

Du lærer at forstå regnskaber for enkeltmandsvirksomheder og sammenhængen til privatøkonomi. Vi gennemgår likviditet, periodebalancer, nøgletal og konsolidering. Du får et klart overblik over de sikkerheder, som en enkeltmandsvirksomhed kan stille til din finansielle virksomhed.

Indhold 

  • Grundlæggende regnskabsforståelse - enkeltmandsvirksomheder
  • Virksomhedsanalyse med fokus på enkeltmandsvirksomhed
  • Likviditet
  • Periodebalance, budgettering og budgetopfølgning
  • Nøgletal og konsolideringsberegning
  • Sikkerhedstyper og udfordringer

Modul 6: Træn din rådgivning – klar til eksamen

Mål 

Du bliver i stand til at gennemføre en professionel rådgivningssamtale med fokus på behovsafdækning, spørgeteknik og mødeledelse. Vi styrker din selvtillid og forbereder dig til eksamen gennem praktisk træning og feedback. 

Indhold

  • Kundetræning i realistiske rådgivningssituationer
  • Feedback og forbedring – identificerer styrker og udviklingsområder
  • Eksamenstræning – forberedelse til den afsluttende prøve

Modul 7: Eksamen

Uddannelsen afsluttes med en eksamen, hvor du har mulighed for at vise, at du kan rådgive en erhvervskunde og skabe fundament for løsninger.  

Eksamen varer 45 minutter til kundemøde + 15 minutter til faglig dialog og foregår som et kundemøde med en rigtig erhvervskunde. Du modtager en case med regnskaber og relevante oplysninger, som du bruger til at analysere og forberede kundemødet. Eksamen afholdes fysisk.

 

Retur til Den nye erhvervsrådgiver