Erhvervsrådgivere ses ikke som rådgivere

Ny undersøgelse viser, at banken ikke bliver set som en samarbejdspartner af de mindre og mellemstore virksomheder. Det er en udfordring for fremtidens erhvervsrådgivning.

For erhvervsrådgiverne er den overordnede tendens ret nedslående. Erhvervskunderne ser ikke deres bank som en sparringspartner, og de forventer ikke rådgivning om meget andet end transaktioner og finansiering fra deres rådgiver.

Det viser undersøgelsen ”Erhvervskundens bank”, som Wilke har lavet blandt mindre og mellemstore virksomheder for Finanssektorens Uddannelsescenter.

”Erhvervskunderne har i høj grad brug for rådgivning. Virksomhederne vil gerne have professionelle sparringspartnere. Men vi kan se, at bankerne bare slet ikke på deres lystavle, når de tænker ”rådgivning”,” siger chefkonsulent Kristine Midtgaard, der er en del af holdet bag undersøgelsen.

Tre store udfordringer

Helt overordnet peger virksomhederne i Wilke-undersøgelsen på, at de har tre store udfordringer:

  • Hvordan tilpasser man sig en usikker fremtid, hvor udviklingen går rigtig stærkt?
  • Hvordan rekrutterer og fastholder man de rigtige kompetencer?
  • Hvordan driver man virksomhed indenfor en bæredygtig dagsorden?

Bank ikke blandt eksterne samarbejdspartnere

”Ekstern rådgivning kommer til at betyde rigtig meget i fremtiden, fordi vi ikke har kompetencerne in-house,” siger en af virksomhederne fra undersøgelsen.

Når virksomhederne bliver spurgt til, hvem de bruger som eksterne rådgivere, nævner de bl.a. revisorer, advokater, konsulenter og deres bestyrelse.

Men ikke én eneste virksomhed i undersøgelsen nævner banken.

Bliv klogere på erhvervskundernes forventninger og hvordan, I kommer på banen

Stort potentiale

De interviewede virksomheder i undersøgelsen ser ganske enkelt ikke banken som en samarbejdspartner.

”Det lader bare ikke til, at erhvervskunderne ved, hvad banken kan hjælpe dem med eller oplever, at banken byder ind.”

Chefkonsulent Kristine Midtgaard om undersøgelsens tendenser

”Det gode er, at erhvervskunderne generelt er tilfredse med deres bank. Men de er tilfredse ud fra deres forventninger til, hvad en bank kan levere. Dén forventning er lav,” siger Kristine Midtgaard.

Den værdifulde samarbejdspartner skal være interesseret og nysgerrig, forstå forretningen, skal turde udfordre og have adgang til de rette kompetencer.

”Hvis man som bank formår at spille sig selv på banen, er der et stort potentiale. Vi kan se, at det der skaber stor værdi for virksomhederne, er noget af det, som bankerne kan. For eksempel at hjælpe med generationsskiftet,” siger Kristine Midtgaard og fortsætter:

”Det lader bare ikke til, at erhvervskunderne ved, hvad banken kan hjælpe dem med eller oplever, at banken byder ind,” siger Kristine Midtgaard.

Få mere indsigt i erhvervskundernes behov og forventninger

Undersøgelsen ”Erhvervskundens Bank” blev præsenteret på Temadag Erhverv 2020. Vil du blive klogere på, hvad erhvervskunderne forventer af deres rådgivere og samarbejdspartnere og hvilken rolle, I skal spille i fremtiden? Så finder du mere om undersøgelsen her.

Rust erhvervsrådgivningen til fremtiden

I kan samle afdelingen og få FU til at præsentere undersøgelsens konklusioner – og få adgang til publikationen efterfølgende. Se her eller tag fat i os med det samme.

Undersøgelsen indgår som pensum på Den erfarne rådgiver – erhverv og Erhvervsrådgiveruddannelsen.

Object reference not set to an instance of an object.

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse