Bliv opdateret på bæredygtighed i sektoren

Der kommer nye krav, og kundernes forventninger udvikler sig hele tiden. Derfor kommer den populære e-learning ”Bæredygtighed i den finansielle sektor” nu i en opdateret udgave.

Populær e-learning om bæredygtighed i finanssektoren er blevet opdateret med ny viden, regulering og gode cases fra sektoren.

Det er små fire år siden, den første udgave af ”Bæredygtighed i den finansielle sektor” så dagens lys.  

E-learningen har været en kæmpesucces. Mere end 15.000 mennesker har taget modulet, der giver en introduktion til, hvorfor og hvordan finanssektoren arbejder med bæredygtig udvikling.  

”E-learningen er en integreret del af alle de forløb om bæredygtighed, vi gennemfører. Det er et fælles udgangspunkt for at tale om bæredygtighed i sektoren – uanset om du sidder i kreditafdelingen eller er privatrådgiver og uanset, hvor meget du ved i forvejen,” siger Claus Godt Hansen, kunde- og markedschef på Finanssektorens Uddannelsescenter. 

"Det er et fælles udgangspunkt for at tale om bæredygtighed i sektoren – uanset om du sidder i kreditafdelingen eller er privatrådgiver og uanset, hvor meget du ved i forvejen"

Claus Godt Hansen

Vand i den grønne å 

Der er løbet meget vand i åen siden ”Forum for bæredygtig finans” i december 2019 offentliggjorde 20 anbefalinger til arbejdet med bæredygtighed i sektoren.  

Én af anbefalingerne gik på, at der skulle fokus på uddannelse i finanssektoren. Her har e-learningen ”Bæredygtighed i den finansielle sektor” været et centralt element.  

Men der kommer nye krav, og både forretningen og kundernes forventninger udvikler sig hele tiden. Derfor kommer e-learningen nu i en opdateret udgave.  

Alle kan blive klogere 

Hvis du er en af de mange, der gennemførte den tidligere e-learning om bæredygtighed fra 2020, så kan du sagtens se med alligevel. Skim det, du allerede ved, og dyk ned i de nyeste tal og tendenser.  

E-learningen er for alle, der vil vide, hvor vi står med arbejdet med bæredygtighed – og hvad det betyder for os, der arbejder i finanssektoren. Det er frit tilgængeligt for alle, så del endelig med dine kolleger.  

Opdateret e-learning: Bæredygtighed i den finansielle sektor

Du kan tilgå den opdaterede udgave her. God fornøjelse!

Bæredygtighed i den finansielle sektor
Claus Godt Hansen

Vil du høre mere?

Claus Godt Hansen

Kunde- og markedsafdelingen

8993 3374

cgh@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Uddannelse: 26. juni 2024

Tidligere trainee hjælper nye på vej

Klumme: 25. juni 2024

Klumme: 68 milliarder om året

Rådgivning: 20. juni 2024

Kundefokus i alt

KundeBenchmark: 3. juni 2024

Kundetilfredshed er meget mere end et tal