Kundedag: Bæredygtighed og kundetilfredshed

På årets Kundedag dykker vi ned i sammenhængen mellem kundetilfredshed og bæredygtighed. Kreativ direktør i Nykredit, Flemming Haahr Vesterbrandt og Erik Nejrup Kjærsideforretningschef Vestjysk Bank kommer med deres bud.

Hvad er sammenhængen mellem pengeinstituttets arbejde med bæredygtighed og kundetilfredsheden? Det giver to eksperter et bud på som optakt til årets kundedag.

Finanssektorens Kundedag 2023 koncentrerer sig om de bæredygtige kundeoplevelser. 

”Det skal være billigere at være grøn end at være ligeglad”, lyder det i Nykredit, og i Vestjysk Bank ser de det som en konkurrencefordel at tage dialogen om bæredygtighed med SMV’erne.  

Kreativ direktør i Nykredit, Flemming Haahr Vesterbrandt og Erik Nejrup Kjærside, forretningschef i Vestjysk Bank er blandt indlægsholderne på Kundedagen den 7. november.  

Her får du deres bud på sammenhængen mellem pengeinstituttets arbejde med bæredygtighed og kundetilfredsheden blandt privatkunder og erhvervskunder. 

"Bæredygtighedsdialogen med erhvervskunderne vil udvikle sig fra 'new to normal'.”

Forretningschef i Vestjysk Bank, Erik Nejrup Kjærside.

Hvordan bliver kundetilfredsheden påvirket af bæredygtighedsprofilen? 

Flemming Haahr Vesterbrandt, NykreditVi kan allerede nu tydeligt mærke, at bæredygtighed og grøn omstilling bliver vigtigere og vigtigere for flere og flere af vores privatkunder. Jeg er overbevist om, at bæredygtighed i fremtiden vil være en af de helt afgørende parametre for at opnå en høj kundetilfredshed – på linje med god rådgivning, tilgængelig og ordentlighed. 

Erik Nejrup Kjærside, Vestjysk BankJeg tror, at kundetilfredsheden afhænger af vores samlede værditilbud, og her er bæredygtighed ét vigtigt område ud af flere, som vi skal kunne sparre med vores kunder om. I mine øjne er det ikke så meget bæredygtighed i sig selv, der skaber høj kundetilfredshed men mere vores evne til at være nærværende og relevante i tiden. Vi skal med andre ord være opdaterede på, hvad der fylder hos vores erhvervskunder og imødekomme deres behov. 

Hvordan ser du, at den bæredygtige kundedialog mellem banken og privatkunden kommer til at udvikle sig i 2024-2025? 

Flemming Haahr Vesterbrandt, Nykredit: Den kommer til at fylde meget mere! Det vil udvikle sig fra, at det er noget, som vi har med i kundedialogen en gang imellem til, at det bliver noget, vi har med som udgangspunkt. 

Erik Nejrup Kjærside, Vestjysk BankJeg ser et stigende behov for at tale bæredygtighed med erhvervskunderne i de kommende år, idet krav og muligheder vil accelerere og ændre sig hurtigt. Det betyder, at erhvervsrådgiverne skal have løftet deres kompetencer endnu mere, så de kan forblive relevante sparringspartnere for erhvervskunderne. 

"Jeg er overbevist om, at bæredygtighed i fremtiden vil være en af de helt afgørende parametre for at opnå en høj kundetilfredshed."

Kreativ direktør i Nykredit, Flemming Haahr Vesterbrandt.

Hvordan ser du rådgiverens hverdag vil udvikle sig i forhold til bæredygtighedsdialoger med deres kunder? 

Flemming Haahr Vesterbrandt, NykreditVores forventninger er, at rådgiverne skal blive både kvalificerede til og trygge ved at drøfte grøn omstilling med deres kunder. Her bliver det helt afgørende, at dette sker i øjenhøjde med den enkelte kunde og altid på deres præmisser. Hvad skal banken blande sig i – og hvordan? Det kommer til at være et vigtigt element i den værdiskabende kundedialog.  

Erik Nejrup Kjærside, Vestjysk BankBæredygtighedsdialogen med erhvervskunderne vil udvikle sig fra ”new to normal” og dermed blive en lige så naturlig del af sparringen med erhvervskunderne som generationsskifte, digitalisering og finansieringsoptimering. 

Kundedag 2023: Bæredygtige kundeoplevelser

Du møder både kreativ direktør i Nykredit, Flemming Haahr Vesterbrandt og Erik Nejrup Kjærside, forretningschef i Vestjysk Bank til Finanssektorens Kundedag den 7. november, hvor overskriften er ”Bæredygtige kundeoplevelser”. Her løfter vi også sløret for resultaterne af årets KundeBenchmark.

Finanssektorens Kundedag
Bjarne Klitgård Hallstrøm

Vil du høre mere?

Bjarne Klitgård Hallstrøm

Ledelse, salg & strategi

8993 3571

bkh@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Digital: 27. november 2024

Få kørekort til Copilot

Ledelse: 21. november 2024

Forskning viser regenerativt potentiale

E-learning: 14. november 2024

Sammen i kamp mod korruption

Højtid: 8. november 2024

Tilmelding til FU's julekalender er åben

Hvidvaskbekæmpelse: 1. november 2024

Ny uddannelse styrker leasing i kamp mod kriminelle

Cybersikkerhed: 21. oktober 2024

DORA kommer – vær klar