Det sunde arbejdsliv giver mening

På Inspirations- og erfadag for HR 2024 var sundhed i fokus – men ikke kun den fysiske. Der var i løbet af dagen rig vidensdeling ved bordene. 

Trivsel på arbejdspladsen kræver fokus på det hele menneske, og det skal både ledere og organisationer mestre. Men hvordan? Det var emnet på årets HR-dag.

Forskere har beskæftiget sig med det i årevis. Velmenende arbejdsgivere laver rygestopkurser, holder udviklingssamtaler, dyrker motion i arbejdstiden og giver priser til de bedste arbejdspladser.  

Alligevel peger alle undersøgelser på, at mental sundhed er nedadgående. 

Det fortalte sundhedsinnovator og forfatter Peter Thybo, der har beskæftiget sig med emnet i mere end 35 årpå årets HR-dag på Finanssektorens Uddannelsescenter. Den gode nyhed er, at der er ved at ske et skifte med et stort potentiale:  

”Engang kiggede vi kun på det farlige. På fysiske og psykiske helbredsproblemer, sygefravær, udstødelse. Nu er det mere bredt accepteret også at se på de ”beskyttende faktorer – energien, robustheden og engagementet. Det giver nogle helt andre håndtag at skrue på!” 

Unge medarbejdere med krav til meningsfuldhed 

Et af de store håndtag er ”mening”. For hvis du har et arbejde, der giver mening for dig, trives du typisk også. 

Ens arbejde kan give mening på flere dimensioner – det kan være indre mening, større mening, organisatorisk mening, kollegial mening. Men fællestrækket er, at man skal vide hvorfor, før man kan vide hvordan. Derfor er mening så vigtigt,” sagde Peter Thybo. 

Mening er en afgørende faktor for de unge medarbejdere, der stormer ind på arbejdsmarkedet – og de er bevidste om det på en måde, ikke alle arbejdsgivere er vant til. 

Det fortalte Mariann Bjerre, afdelingschef i Uddannelsesafdelingen på FU, der står for grunduddannelserne i sektoren. Her mærker de tydeligt de unges forventninger til deres arbejdsliv.  

”De unge vil se mening med de opgaver, de får – og de vil skabe værdi. Det er helt naturligt for dem at stille spørgsmål, og de forventer frihed og hurtig udvikling,” fortalte Mariann Bjerre og fortsatte:  

”De unge er bange for at gå i stå. I dag hylder vi medarbejdere, når de fejrer 25-års jubilæum. Det er de færreste unge medarbejdere, der kan forestille sig, at det sker for dem.” 

”Din mentale sundhed afhænger rigtigt meget af, om du føler sammenhæng. Om du føler, du er egnet. Derfor er kompetencer og din følelse af at passe ind så vigtig. Her spiller arbejdsgiveren, lederen og kollegerne en central rolle – for al læring og udvikling afhænger af det vand, fisken svømmer i.” 

Generationsledelse stiller nye krav 

Derfor skal lederne i dag mestre ledelse og meningsskabelse på tværs af generationer, sagde Lars Munch Svendsen, afdelingschef i Ledelse, salg og strategi på FU.  

Som leder skal du bidrage til, at den enkelte oplever, at jobbet og opgaverne er meningsfulde. Det gør du bl.a. gennem hyppige dialoger og ved at have fokus på udvikling. Du skal mestre kunsten at give feedback og dyrke arbejdsfællesskaber for alle,” sagde han til HR-dagen og fortsatte: 

”Det stiller krav til os som virksomhed. For vi skal lave rammer og koncepter, alle generationer af medarbejdere trives i. 

Det lyder måske lettere sagt end gjort, men ifølge trivselsforskeren er der ingen undskyldninger.  

”Hvis man er leder og ikke har fokus på mental sundhed, så sover man virkelig i timen,” sagde Peter Thybo. Vi har kun én hjerne, og det er den, der skal håndtere det hele. Derfor skal vi se på det hele menneske og alle de ting, der påvirker os. 

Han arbejder derfor med begrebet ”Det dobbelte KRAM”. Udover det klassiske KRAM (kost, rygning, alkohol og motionskal man også have kompetencer, relationer, accept og mestring med i ligningen.  

”Din mentale sundhed afhænger rigtigt meget af, om du føler sammenhæng. Om du føler, du er egnet. Derfor er kompetencer og din følelse af at passe ind så vigtig. Her spiller arbejdsgiveren, lederen og kollegerne en central rolle – for al læring og udvikling afhænger af det vand, fisken svømmer i.” 

Claus Godt Hansen

Vil du høre mere?

Claus Godt Hansen

Kunde- og markedsafdelingen

8993 3374

cgh@finansudd.dk

Ledertalentudvikling i Sparekassen Danmark 

På Inspirations- og erfadag for HR 2024 delte Mettesofia Esbensen fra Sparekassen Danmark og Pernille Bech Hansen fra FU erfaringerne fra et storstilet forløb for ledertalenter i sparekassen.  

Hvis du er nysgerrig på dét projekt, kan du finde meget mere om det nedenfor. 

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse