Klumme: Sådan et sted vil jeg være kunde

"Rådgivning er en faglighed, der skal være på mindst samme høje niveau som bolig, investerings- og pensionsrådgivning," siger chefkonsulent Dag Kristiansen. Dét er en af grundtankerne i FU's koncept "Kundefokus".

Du ved det. Jeg ved det. Alle undersøgelser viser det. God rådgivning er vigtigere end nogensinde. Det kræver kundefokus.

Af chefkonsulent Dag Kristiansen

Tænk engang at være kunde i en bank, der konstant har mig i fokus. Hvor rådgivningen handler om mig. Som altid evner at se min situation med mine briller. En bank, hvor jeg føler mig tryg, og hvor min rådgiver altid er opmærksom på både mine ønsker, planer og drømme.

I min drømmebank handler alt om kundefokus.

Rådgiveren

Det kan jeg mærke på min helt enestående rådgiver. En rådgiver, der har den fornødne selvindsigt, så hun er i stand til at fange mig, lige der hvor jeg er – og uden at sætte egen person øverst på dagsordenen.

Hun har et mindset, hvor den uopfordrede kontakt til mig er naturlig, og hvor jeg virkelig kan mærke det personlige drive og motivation for at give mig den helt optimale rådgivning.

Forretningen

Min drømmerådgiver har også en helt fantastisk evne til at bruge bankens systemer i sin rådgivning. Hun kommer i passende omfang med nye idéer, der både inspirerer og udfordrer mig. Og som hendes chef siger: ”Du kan jo udfordre på hendes kendskab til vores strategi og værdier”. Det er derfor, hun leverer rådgivning i verdensklasse.

Mødet med kunden

Det allerbedste er faktisk vores årlige møde, hvor vi kommer hele vejen rundt om min families økonomi. Det sikrer, at vores økonomi hele tiden er toptrimmet. Jeg er i særlig grad virkelig imponeret over vores rådgivers struktur i møder og de virkelig fede og nærgående spørgsmål, jeg dels får, når jeg modtager dagsordenen til møder, og endnu mere, de spørgsmål, der går helt tæt på, når vi holder mødet.

Relationen

Jeg har altid opfattet rådgivere som sælgere. Det kan også godt være, at min drømmerådgiver er sælger, men hun er så behændig i sin rådgivning, at hun fremmer min lyst til at købe det, hun anbefaler.

Efter sidste møde var både min kone og jeg så betagede, at vi delte oplevelsen med vores naboer. Nu er de også er blevet kunder ved ”vores” rådgiver.
Jeg skal være kunde der resten af mit liv.

Den vigtigste faglighed

Denne lille historie kunne være fra den virkelige verden. Det burde den være. Rådgivning er en faglighed, der skal være på mindst samme høje niveau som bolig, investerings- og pensionsrådgivning.

På FU taler vi om "kundefokus", når vi taler rådgivning og adfærd. Vores tilgang hviler på fire hjørnesten: Rådgiveren, forretningen, mødet med kunden og relationen.

Kundefokus handler om at være autentisk, i øjenhøjde og en god relationsskaber. Det handler om evnen til at tænke og arbejde ud fra mottoet om ”udefra og ind” – altså at se verden med kundens øjne.

Kundefokus er meget mere end bare et koncept. Det er en måde at gøre forretning på, der sætter kunden i centrum.

Nysgerrig? Så tøv ikke med at tage fat i mig.

FU's arbejde med Kundefokus

Hvis vi skal sikre excellent rådgivning, så skal vi have kunden i centrum for alt. Bliv klogere på, hvordan vi aktivt arbejder med kundefokus.

Læs mere Kundefokus
Dag Kristiansen

Vil du høre mere?

Dag Kristiansen

Ledelse, salg & strategi

8993 3373

dak@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Digital: 27. november 2024

Få kørekort til Copilot

Ledelse: 21. november 2024

Forskning viser regenerativt potentiale

E-learning: 14. november 2024

Sammen i kamp mod korruption

Højtid: 8. november 2024

Tilmelding til FU's julekalender er åben

Hvidvaskbekæmpelse: 1. november 2024

Ny uddannelse styrker leasing i kamp mod kriminelle

Cybersikkerhed: 21. oktober 2024

DORA kommer – vær klar