Til dig, der er HR- eller fagansvarlig

På nogle områder er der krav om en certificering, mens I på andre områder selv må bestemme, hvordan I ønsker at dokumentere medarbejdernes kompetencer.

Hvis der er krav om en certificering, skal man bestå denne test hvert tredje år for at kunne rådgive. Det gælder for en lang række komplekse investeringsprodukter og på pensionsområdet (IDD). 

På en række andre områder – f.eks. bolig, hvidvask, GDPR og investering på basisniveau (simple investeringsprodukter) – er der krav om dokumentation af kompetencer, men ikke decideret krav om bestå test. I praksis vælger næsten alle pengeinstitutter dog at bruge test til at dokumentere, idet det er et enkelt og validt værktøj.

"Valget af metode hænger sammen med jeres tilgang. Er målet alene at leve op til lovgivningen, eller vil I samtidig sætte fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer?"

 

Claus Godt Hansen, Kunde- og markedschef, Finanssektorens Uddannelsescenter

Uanset om der er krav om certificering (test) eller alene krav om dokumentation, er der flere overvejelser, I skal gøre, inden I bestemmer jer.

Valget af metode hænger sammen med jeres tilgang. Er målet alene at leve op til lovgivningen, eller vil I samtidig sætte fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer?

Valg af metode – test og certificering

Hvis I blot ønsker at leve op til lovgivningen, kan I f.eks. nøjes med en test og alene supplere med læring, hvor det er absolut nødvendigt for at bestå testen. Derved dokumenterer i kompetencer. Mange gange hører vi dog, at medarbejderne stadig kan have "huller" i deres viden – og ikke mindst at de har svært ved at omsætte ny viden til reel rådgivning. Med andre ord skaber testene ikke nødvendigvis mening for medarbejderne, men I kan sætte et flueben ud for opgaven (og nogle gange er det det, der er brug for).

Hvis I samtidig ønsker at arbejde med at opkvalificere jeres medarbejdere, skal testen i stedet bruges som en kompetenceafklaring, der afdækker eventuel manglende viden. Med kompetenceafklaring får I et samlet overblik over afdelingens niveau og en personlig radar over hver enkelt medarbejder. Samtidig får I et benchmark på tværs af organisationen og i forhold til andre pengeinstitutter.

Det giver mulighed for at supplere med initiativer, som sikrer, at medarbejderne får lukket "hullerne" og konkret træning i at bruge den nye viden i ny adfærd. Til glæde for dem selv og kunderne. Det tager selvfølgelig længere tid, men kan være godt givet ud på længere sigt.

Arbejdet med kompetenceafklaringer kan gøres på mange forskellige måder, og vi sparrer rigtigt gerne med jer om mulighederne.

Og husk, at de valg, I træffer, skal fremgå af jeres forretningsgang, så Finanstilsynet kan se, hvordan I vil leve op til kravene.

Vil du vide mere?

Bliv klogere på, hvordan vi arbejder med kompetenceafklaringer på Finanssektorens Uddannelsescenter.

Læs brochure