Fem nye emner på jeres dagsorden

"Bestyrelsen skal udvikle og fremtidssikre virksomheden. Der er sket rigtig meget rigtig hurtigt det seneste år, og det har accelereret behovet for, at bestyrelserne har øjnene åbne for nye ting. Så få de fem tendenser med, når I mødes i bestyrelsen næste gang. Det er ikke en sekund for tidligt," siger Lise Vestergaard.
Bestyrelserne i de danske pengeinstitutter kommer til at arbejde på en ny måde og med nye emner på agendaen, spår ekspert i bestyrelsesarbejde – og det er ikke et sekund for tidligt at gå i gang lige nu.

Bestyrelsesvalgene er veloverståede, og både nye og garvede bestyrelsesmedlemmer er klar til at trække i arbejdstøjet i de danske pengeinstitutter.

Kedeligt bliver det aldrig i finanssektoren. Men coronapandemien vil vise sig at være en vaskeægte game changer, spår Lise Vestergaard, der i en årrække har arbejdet med strategiudvikling og blandt andet laver bestyrelsesevalueringer på FU.

FU skræddersyr en bestyrelsesevaluering, der optimerer kompetencer og effektivitet

"Corona har forandret vores måde at arbejde på og har for alvor skudt den digitale æra i gang. Det, vi har lært, tager vi med," siger hun og fortsætter:

"Mange bestyrelser skal skrue op for fokus på emner, der tidligere har været en biting. Eller måske de skal begynde at diskutere emner, de aldrig har diskuteret før."

"Over en bred kam har de danske pengeinstitutter klaret sig meget bedre gennem corona, end vi frygtede i foråret 2020. Men læringskurven har været stejl, og jeg er ikke i tvivl om, at den undtagelsestilstand, vi har været igennem, kommer til at præge den måde, ledelser og bestyrelser arbejder på fremadrettet."

Fokus ændrer sig

Den værdiskabende bestyrelse har som udgangspunkt orden i penalhuset og styr på kontrolfunktionen.

Men en stor del af arbejdet består i at sikre den strategiske udvikling af virksomheden, og ifølge Lise Vestergaard bliver der her behov for at arbejde på en ny måde i bestyrelserne:

"Mange bestyrelser skal skrue op for fokus på emner, der tidligere har været en biting. Eller måske de skal begynde at diskutere emner, de aldrig har diskuteret før. For det, vi ser ind i, er, at ting som formål, bæredygtighed, diversitet og kompetencer i stadig højere grad kan blive en løftestang for virksomhedernes fremtidige vækst og værdiskabelse."

Lise Vestergaard peger især på fem tendenser, der kommer til at fylde på bestyrelsesmøderne fremover.

Nyhed: Fremtidens finansielle forretningsmodeller 

De 5 tendenser i bestyrelseslokalet

1. Formålsdrevne virksomheder i virkeligheden
Det er vigtigere end nogensinde at have et klart og tydeligt formål. Det er slut med de pæne ord på et papir – I skal mene jeres formål, og omverdenen skal kunne se og mærke det i den måde, I driver forretning på.

2. Business og bæredygtighed
Hvis bæredygtighed ikke allerede er et grundvilkår i den måde, I driver forretning på, så bliver det det i 2021.

3. Diversitet og succesionsplan
I bestyrelseslokalerne forstummer samtalen om, hvorfor diversitet er vigtig, til hvordan vi løser udfordringerne i 2021.

4. Kompetencer i egne rækker
Vi kommer til at gentænke kompetenceudvikling, opkvalificering og arbejdet med vores virksomhedskultur ud fra et strategisk perspektiv.

5. Bestyrelsens sammenhængskraft post-corona
Coronatiden har (også) været en mærkværdig tid i bestyrelseslokalerne. Udfordringerne har ledt til nye, værdiskabende samarbejdsformer, nye løsninger og større sammenhængskraft – de erfaringer tager vi med os.

Klumme: Den dynamiske bestyrelse

Sæt fremtiden i spil

Sidder du i en bestyrelse i et pengeinstitut eller en anden virksomhed, står du stærkere, hvis du har de fem tendenser i baghovedet, understreger Lise Vestergaard:

"Bestyrelsen skal udvikle og fremtidssikre virksomheden. Der er sket rigtig meget rigtig hurtigt det seneste år, og det har accelereret behovet for, at bestyrelserne har øjnene åbne for nye ting. Så få de fem tendenser med, når I mødes i bestyrelsen næste gang. Det er ikke en sekund for tidligt."

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter