Finans Trainee: Opbygning og indhold

Undervisningsform

Vi arbejder procesorienteret, og vi sigter mod at bygge videre på din faglige viden fra finansøkonomuddannelsen i samspil med dit daglige arbejde i virksomheden.

På grund af uddannelsens praktiske tilgang bliver du involveret mest muligt undervejs. Det er derfor helt afgørende for dit udbytte af uddannelsen, at du er villig til at give noget til andre for at kunne tage langt mere med derfra.

For at sikre dig nogle pejlepunkter for din fortsatte udvikling, får du løbende feedback fra de andre deltagere og fra underviserne.

For at optimere dit udbytte er der forberedelse til hvert modul i form af e-learning, refleksions- og case-baserede opgaver samt praktiske opgaver i din virksomhed.

Mentor – din sparringspartner

Uddannelsen er meget mere end undervisningen på modulerne. Den udvikling vi inspirerer til, kommer til at foregå hjemme i din egen virksomhed. Her er der lavet en plan for dig og din uddannelse, og en af dine kolleger er trådt ind i rollen som din mentor.

Mentor er typisk en mere erfaren kollega, som brænder for sit fag og sin forretning og derfor har lyst til at guide og inspirere dig i din videreudvikling. Din mentor fungerer som din sparringspartner, der hjælper dig med at nå dine faglige og personlige mål.

Gå tilbage til Finans Trainee

10 måneders forløb henvendt til finansøkonomer ansat i et pengeinstitut.

Læs mere Finans Trainee