Regenerativ fremtid
Vær klar til forandringer. Slip kontrollen. Giv plads til forskellighed. Acceptér livets rytme. Lederne i netværket FUTURE er blevet klogere på regenerativ ledelse og bæredygtighed.
Klimakrise og global overophedning. Stress og psykiske lidelser. Kloden har det dårligt, og det har menneskeheden også. Regenerativ ledelse kommer med et bud på, hvad lederne i verdens virksomheder – store og små – skal gøre anderledes. Hvad der skal være deres bidrag til en bedre og bæredygtig fremtid.
For vi skal gøre noget anderledes. Også i finanssektoren. Men selvom vi taler bæredygtighed, har vi i det store hele gang i mere af det samme. Dét er et problem, lyder det fra Laura Storm. Hun er en internationalt anerkendt frontløber i den regenerative bevægelse. På det seneste møde i FU’s FUTURE-netværk gav hun finanssektorens ledere indblik i, hvad regenerativ ledelse er, og hvorfor det er vigtigt.
”Vi ledere er trænet i at optimere og effektivisere på alting – både tid og ressourcer. Men den tilgang passer ikke til den verden, vi lever i. Jeg oplever bred enighed om, at vi skal gøre ting på en ny måde. Og så fortsætter vi alligevel med at gøre, som vi plejer,” siger Laura Storm.
Ifølge hende mangler vi et kollektivt mod. Men der sker noget. For der er blandt mange en længsel efter et mere meningsfuldt arbejdsliv.
FUTURE-netværket samler sektorens ledere om det, der rører sig
Læs mere om netværket FUTURE
Naturligt, intuitivt og svært
Det ser de også i Dragsholm Sparekasse, hvor Henrik Schilling er proces- og udviklingschef.
”Jeg tror, der er en bevægelse i gang, og for mig virker det fuldstændig naturligt, at vi skal se på regenerativ ledelse,” siger han efter Laura Storms oplæg.
Jan Dyhr Hasforth Thomsen, der er afdelingsdirektør hos Totalkredit, ser også meget af det regenerative tankegods som intuitivt. Men:
”Det er svært. Vi vil selvfølgelig have en rigtig god arbejdsplads, hvor vi er hele mennesker og arbejder bæredygtigt. Både i hverdagen i organisationen og i den måde, vi agerer overfor kunderne,” siger han og fortsætter:
”Det svære er nok at få det til at hænge sammen med en profitorienteret virksomhed, som lever af at vækste. Her ser jeg en diametral modsætning, som jeg ikke tror, vi har løsningen på i dag.”
Vi skal rumme og turde
Det er ikke nemt. Hverken at komme i gang eller at komme i mål. Ifølge Laura Storm handler regenerativ ledelse grundlæggende om at have blik for at gøre tingene på en anden måde.
Ledere skal rumme forandringer og give slip på kontrollen. De skal skabe stærke, forbundne relationer. De skal rumme forskellighed. De skal acceptere livets rytme.
Alt det kan man finde inspiration til i naturen. Det, der sker i naturens økosystemer, kan man også få til at ske i organisationens økosystem, lyder budskabet. Men det kræver mod, for det er en radikalt anden måde at bedrive ledelse på.
”Som ledere er vi nødt til at have blik for, at alting hænger sammen. At det, der foregår inde i vores medarbejdere og organisationer, også påvirker samfundet omkring os,” siger hun.
Værdibaseret, bæredygtig bank
En af de danske banker, der tør gribe bankdrift an på en anden måde, er Merkur Andelskasse. De er med administrerende direktør Charlotte Skovgaards ord en værdibaseret bank, hvor målet er økonomisk bæredygtighed på toppen af en forretningsmodel, som bygger på bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur har en klar ambition og mission, og det betyder blandt andet nogle klare valg og fravalg. Også af kunder og dermed forretning.
”Merkur skal være et fyrtårn i pengeinstitutverdenen, når det gælder bæredygtighed og social ansvarlighed,” siger Charlotte Skovgaard til sine leder-kolleger på netværksmødet.
Hun understreger, at selvom det virker i Merkur, er det ikke sikkert, det virker for alle. Når det er sagt, opfordrer hun sine kollegaer til at tage det større perspektiv med, når de vil arbejde med bæredygtighed og regenerativ ledelse.
”Det er de gode eksempler og frygtelige scenarier fra virkeligheden, der skal være med til at motivere os til at gøre noget anderledes i vores egen hverdag. I den finansielle sektor arbejder vi under nogle rammebetingelser, som gør, at det kan være virkelig, virkelig svært. Så vi skal suge inspirationen ind, og så skal vi hver især forholde os til, hvad det er for nogle forandringer, som vi kan skabe i vores egen dagligdag,” siger hun.
I 2020 blev Merkur som det første pengeinstitut i Danmark B Corp-certificeret.
-
Som B Corp forpligter Merkur sig til at være til nytte for den verden og det samfund, vi er en del af.
-
Som B Corp er Merkur juridisk forpligtet til at bruge dens kerneforretning til at skabe bæredygtige forandringer.
-
Som B Corp ønsker Merkur ikke blot at være bedst i verden, men bedst for verden.
Læs mere hos Merkur 
Start med formålet og vær god for verden
I Merkur er bæredygtighed dybt forankret i forretningsmodellen. Så her handler det om at være tro mod andelskassens rødder og DNA.
”Det gør det nemmere at manøvrere i verden og i alle de dilemmaer og udfordringer, vi står overfor, når vi har den ledestjerne,” siger Charlotte Skovgaard.
I hendes øjne udelukker bæredygtighed og profit ikke hinanden. Derfor er hendes opfordring, at alle organisationer skal starte med at se på deres grundlæggende formål:
”Det kan sagtens være, I er sat i verden for at skabe profit. Så må I finde ud af, hvordan I bruger det formål til også at arbejde med bæredygtighed. Jeg tror ikke på, at man bare kan smøre lidt regenerativ ledelse eller lidt bæredygtighed ud som grøn glasur ovenpå en ikke-bæredygtig forretningsmodel.”
Charlotte Skovgaard oplever, at Merkurs konsekvente fokus på bæredygtighed skaber ringe i vandet. Det skaber et ”burning desire” blandt medarbejderne for at skabe forandringer i verden – og det tiltrækker kunder:
”Når vi taler om at være bæredygtige, skal det være i vores grundlæggende forretningsmodel. Det må godt gøre lidt ondt. For det ér mere besværligt, og det ér dyrere, når det ikke handler om at være bedst i verden, men bedst for verden.”
