Klumme: Ja, du kan blive bedre til at holde onlinemøder

De færreste holder onlinemøder. De holder fysiske møder online. Den gode nyhed er, at du kan blive MEGET bedre. Det handler om bevidsthed, god onlineadfærd – og de små tricks.

Der er en tendens til, at vi ser vores onlinemøder som en succes, når systemet ikke bryder ned. Hvis vi kan høre og måske ovenikøbet se hinanden, og det lykkes os at dele vores Power-Point præsentationer – så er det et godt møde.

Hvis vi overfører det til et fysisk møde, tror jeg, de færreste vil sige, at et møde er godt, hvis vi kan se skærmen i mødelokalet, vores PowerPoint-præsentation kører og kaffen er varm…

Nærvær, relationer og dialog – også online

I alle kundemøder handler det om adfærd, nærvær, relationer og den gode dialog, der tager udgangspunkt i kunden.

Det kan vi gøre meget bedre online – og det bliver et område og en disciplin, vi skal mestre i fremtiden. Det er nok kommet for at blive, så hvorfor ikke gå all in?

Vær opmærksom på spillereglerne online

Der er andre ”spilleregler” for struktur, nærvær og adfærd online, end der er på fysiske møder.

Det er tankevækkende, at udgangspunktet i 9 ud af 10 tilfælde er, at lederen mener, der er godt styr på det med onlinemøder, når jeg er ude at undervise i onlinemøder.

Der er styr på systemet, lyd og kamera, og alle kan dele en skærm, så det kører fint.

Men når dagen er slut, kommer både lederen og deltagerne så godt som altid hen og udtrykker stor begejstring over, hvor meget man kan forbedre kvaliteten af sine onlinemøder, når man bruger den rigtige tilgang.

Det gode onlinemøde kræver noget helt andet end det gode fysiske møde, siger Henrik Duch.

Et godt onlinemøde er ikke raketvidenskab. Men det er nødvendigt, at du kender spillereglerne. Ellers kan du ikke skabe nærværende og gode onlinemøder.

Overordnet er fem – problematiske - tendenser:

  • I holder ikke onlinemøder. I holder fysiske møder online
  • 80% af tiden går med at dele skærm – 20% af tiden går med at ”se og tale” med kunderne
  • I bøvler stadig med systemerne
  • I bruger samme PowerPoint-præsentationer online som til det fysiske møde – og jeres PowerPoint er alt for detaljerede
  • Hvis I måler onlinemøder, måler I på kvantitet, ikke kvalitet
Henrik Duch
Henrik Duch
Chefkonsulent
+45 8993 3355
+45 2156 0880


Se alle nyheder

o O o

Seneste nyheder fra FU