FU klar med nye dokumentationstest i investering

Object reference not set to an instance of an object.

FU tilpasser løbende læringsmiljø om grønne og gule investeringsprodukter, så læringsmål og indhold i de eksisterende moduler er opdateret og matcher lovgivningens krav.

Lige nu er FU klar med nye e-learning-kurser og dokumentationstest indenfor investering. Desuden er det nu muligt at koble flere emner sammen i én test.

 

Relevant Lovgivning – e-learning-kursus med MiFID ll indarbejdet

Inden udgangen af december får vi opdateret e-learning-kurset på Relevant Lovgivning til MiFID ll. Kurset vil være klar til brug den 2. januar 2018.

Det nuværende e-learning-kursus på Relevant Lovgivning opdeler vi i 4-5 mindre moduler, som rådgiverne kan tage hver for sig eller som et samlet kursus. De nye moduler kommer til at handle om:

  • Investorbeskyttelse
  • Øvrige ændringer efter MiFID II
  • Risikomærkningen
  • Markedsmisbrug

Samtidig opdaterer vi dokumentationstesten Relevant Lovgivning og slår den sammen med testen på Økonomisk Forståelse. Den nye test kommer til at indeholde 32 spørgsmål med en varighed på max. 52 minutter.

 

Puljeordninger – nyt e-learning-kursus og test klar

Sidst i november lancerede vi det nye e-learning-kursus om Puljeordninger. Det nye kursus er med til at sikre, at rådgiverne kender de regler, der gælder, når deres kunder placerer midler i en puljeordning.

Ved at gennemføre kurset får rådgiverne

  • Viden om de forpligtelser pengeinstituttet har i forhold til information
  • Indblik i opgørelsen af kundens afkast
  • Kendskab til omkostningsstrukturen
  • Overblik over spredningskravene

Dokumentationstesten på Puljeordninger er også klar til brug. Selve testen indeholder 20 spørgsmål, som rådgiveren har max. 32 minutter til at gennemføre. Testen kommer til at indgå i de generelle emner på gul/grøn.

Som pengeinstitut skal I huske at tilrette jeres forretningsgang på området, hvis I skal have rådgivere testet på Puljeordninger.

Vi står meget gerne til rådighed for sparring på området. Kontakt gerne Claus Henriksen.

 

Nu mulighed for at tage flere emner i én test

I forbindelse med lanceringen af Puljeordninger har vi arbejdet på muligheden for at kunne tage flere emner i én dokumentationstest. Derfor er det nu muligt at gennemføre test på

  • Relevant Lovgivning og Økonomisk Forståelse (samlet) - 32 spørgsmål, max. 52 minutter
  • Investeringsforeninger og Puljeordninger (samlet) – 33 spørgsmål, max. 53 minutter

Ved at gennemføre en samlet test med 2 emner i, sparer rådgiveren et vist antal spørgsmål og tid.

I forbindelse med de nye muligheder lukker vi ned for at kunne tage Relevant Lovgivning og Økonomisk Forståelse som enkeltstående test. Det er stadig muligt at gennemføre test på Investeringsforeninger og Puljeordninger enkeltvis.

 

Nye og opdaterede e-learning-kurser

Vi opdaterer løbende en oversigt på vores hjemmeside med de tilretninger og justeringer, som vi laver på eksisterende e-learning-kurser.

Følg med i vores opdateringer via linket her

 

Læs mere om Dokumentation gul/grøn på vores hjemmeside, hvor du også finder information om priser, forberedelse m.v.

Claus Henriksen
Claus Henriksen
Chefkonsulent
8993 3392
Kontakt Claus, hvis du har faglige spørgsmål
Tine Hansen
Tine Hansen
Projektkoordinator og Konsulent for VidenBarometer®
8993 3324
Kontakt Tine, hvis du har spørgsmål til praktikken

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse