Virkelighedsnær lovpligtig læring

”På de områder, hvor vi arbejder med casebaseret læring, er der brug for, at medarbejderne forstår, hvorfor det er vigtigt, og hvad de skal være opmærksomme på i lige netop deres job og deres hverdag." Det gælder bl.a. når medarbejderne skal forstå deres rolle i kampen med hvidvask og terrorfinansiering, fortæller afdelingschef Line Bagger Bendix.
Virkeligheden står ikke stille, og det må læring heller ikke. Det gælder i særdeleshed på områder med lovpligtig læring. Både test og casetræning giver mening – men til hvert sit behov.

På en lang række områder skal den danske finanssektor dokumentere, at medarbejderne er klædt på til at varetage deres opgaver. Det kræver loven 

Heldigvis er der på nogle områder mulighed for at vælge forskellige formater for både læringen og dokumentationen.  

Udfordringen bestemmer metoden

de områder, hvor medarbejderen skal leve op til en lovtekst og forstå opbygningen f.eks. af de mere klassiske fagområder som investering, bolig og pension, er vejen til læring koblet med en test 

Når det handler om, at medarbejderen skal lære at spotte udfordringer i kundens adfærdgiver casebaseret læring derimod mere værdi. Det gælder f.eks. inden for hvidvask, terrorbekæmpelse og markedsmisbrug. På de områder er der i høj grad brug for at skubbe til adfærd og at give en dybere forståelse for egen rolle og opgaver.  

"Det handler ikke om udenadslære, men om at kunne spotte og håndtere ”røde advarselslamper”.

Det handler om at forstå, at den enkelte medarbejders opgaver har betydning for hele værdikæden.

Afdelingschef Line Bagger Bendix

Du skal kunne se de røde lamper

Tests skaber altså ikke nødvendigvis den adfærdsændring, der reelt er brug for, når medarbejdere skal mønstre den måde, kunderne agerer på. Derfor har Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) – i samråd med repræsentanter fra medlemsinstitutterne – valgt at gå væk fra tests på de områder, der handler om adfærd 

På de områder, hvor vi arbejder med casebaseret læring, er der brug for, at medarbejderne forstår, hvorfor det er vigtigt, og hvad de skal være opmærksomme på i lige netop deres job og deres hverdag. Det handler ikke om udenadslære, men om at kunne spotte og håndtere ”røde advarselslamper”. Det handler om at forstå, at den enkelte medarbejders opgaver har betydning for hele værdikæden,” siger afdelingschef i Finansiel Regulering på FU Line Bagger Bendix og fortsætter: 

I kampen mod hvidvask og terrorfinansiering handler det bl.a. om kundekendskab og brug af data i it-understøttelsensom i højere og højere grad danner baggrund for institutternes værn mod at blive misbrugt. I forhold til markedsmisbrug skal medarbejderne forstå, hvornår der er risiko for, at markedet bliver manipuleret. 

Situationsbestemt læring flytter dig

FU har de seneste tre årsammen med en arbejdsgruppe fra sektorenpå udvalgte områder arbejdet med at udvikle læring, der i langt højere grad påvirker medarbejdernes adfærd. 

Løsningen hedder casebaseret læring. Første skud på stammen var en ny uddannelse i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det er et område, der er i konstant udvikling, så her er der virkelig behov for læring, som hele tiden afspejler virkeligheden, tæt på den enkelte medarbejderes hverdag. 

”Når vi arbejder med konkrete cases, der er tilpasset de forskellige jobfunktioner, bliver det til ”situationsbestemt læring”. Det betyder ganske enkelt, at medarbejderen kan identificere sig med de konkrete, hverdagsnære cases. Dét flytter meget mere end flueben i en multiple choice, fortæller Line Bagger Bendix.  

Læring på abonnement

Den casebaserede læring er en abonnementsordning, fordi der løbende kommer nye cases, som FU udvikler sammen med repræsentanter fra sektoren. Der adskiller denne løsning sig fra testtilgangen, som ofte alene gennemgås en gang hvert tredje år.  

”Vi er nødt til at være på tæerne og hele tiden følge med, så vi leverer cases og læring, der matcher lige præcis de udfordringer, institutterne står med – og det fokus, der er brug for,” siger Line Bagger Bendix. 

Næste casebaserede læring bliver den nye læring om persondata, der skifter navn til Databeskyttelse. 

Hvidvaskuddannelsen er et eksempel på casebaseret læring. I introvideoen forklarer Line Bagger Bendix hvorfor det er den rigtige metode. 

Line Bagger Bendix

Vil du høre mere?

Line Bagger Bendix

Finansiel Regulering & Bestyrelse

8993 3240

lbb@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse