417 privatrådgivere kan nu håndtere erhvervskunder

Object reference not set to an instance of an object.

417 privatrådgivere føler sig nu mere på hjemmebane, når de skal rådgive mindre erhvervsvirksomheder, efter de har gennemført kort uddannelse Fra Privat til Erhverv, som udbydes via Finanskompetencepuljen.

Før FU lancerede uddannelsen Fra Privat til Erhverv i 2015, var der ikke noget tilbud på markedet til privatrådgivere, der ville lære kunsten at balancere mellem privat- og erhvervskunder.

I løbet af halvandet år har 417 været igennem uddannelsen, og de næste 58 er snart på vej.

Der er nu kommet en fortsættelse til denne uddannelse, læs om Fra Privat til Erhverv 2

 

Et hul i markedet

”Vi tilbød Erhvervsrådgiveruddannelsen og forløb til privatrådgivere, men havde ikke noget midt imellem. Og det fandtes heller ikke andre steder på markedet. Der var ikke nogen uddannelse, som kunne matche det specifikke behov, som rådgivere med både privatkunder og mindre erhvervskunder havde,” siger Bent Erichsen, afdelingschef for Bolig, Kredit og Erhverv på FU.

Det har betydet, at pengeinstitutterne indtil nu har sendt privatrådgivere på den lange erhvervsrådgiveruddannelse for at give dem de nødvendige kompetencer til også at rådgive erhvervskunder.

”Men ikke alle hører hjemme her... Uddannelsen er for kompleks og slet ikke målrettet rådgivere, der mest har brug for introducerende viden om erhverv som for eksempel at forstå et regnskab. De er fortrolige med selvangivelser og lønsedler, men når en virksomhedsejer i et mindre firma tropper op med et regnskab, er det lidt uvant terræn for dem, og så bliver det en smule skræmmende,” uddyber Bent Erichsen.

 

Ingen direktørforskrækkelse

Den slags mindre erhvervskunder er der mange af, og for dem hænger privat- og erhvervsdelen uløseligt sammen. Den indtægt, de tjener i virksomheden, skal de også bruge til deres privatliv. Sådan er det for eksempel for mange frisører, tandlæger, kiropraktikere og håndværkere. Derfor har de brug for en rådgiver, der både kan hjælpe med privat og erhverv.

”Mange privatrådgivere bliver lidt forskrækkede, når der kommer en direktør ind. De tænker: ”Åh nej, nu kommer der en direktør” og bliver usikre på, hvordan de skal agere, når erhvervsdelen kommer ind over,” siger Bent Erichsen.

De, som har været igennem uddannelsen Fra Privat til Erhverv har nu langt bedre forudsætninger for at vide, hvordan de skal agere, når en kundes økonomi er et mix af privat- og erhvervsøkonomi.

 

Pilotprojekt blev til uddannelse via Finanskompetencepuljen

I 2015 henvendte Sparekassen Faaborg (nu Sparekassen Sjælland) sig til FU med ønsket om en uddannelse, som kunne klæde privatrådgivere på til også at håndtere erhvervskunder.

I stedet for at sende deres privatrådgivere på erhvervsrådgiveruddannelse, udviklede FU sammen med Sparekassen Faaborg et internt forløb som et pilotprojekt. Det kombinerede netop de vigtigste elementer fra de to områder, så sparekassens privatrådgivere også kunne håndtere erhvervskunder efter behov. Et forløb, som dengang var en mangelvare i sektoren.

”Alle kunne på det tidspunkt se, at der var behov for en uddannelse, der kombinerede privat og erhverv. Bagefter skulle pilotprojektet blive tilbudt til andre som et almindeligt forløb på FU, så andre også kunne få glæde af det,” fortæller Bent Erichsen.

Men så sendte Finanskompetencepuljen i mellemtiden et udbud ud på en uddannelse, som netop skulle kombinere privat og erhverv.

Men inden det kom så vidt, så FU sit snit til at sende det ind som et bud til Finanskompetencepuljen, hvor det heldigvis blev godkendt, og nu er en del af de åbne tilbud i puljen.

Resten er nu historie, og en ny og meget efterspurgt uddannelse var blevet født.

Uddannelsen Fra Privat til Erhverv giver den grundlæggende erhvervsviden og de forudsætninger, der skal til, for at rådgivere tør bevæge sig uden for privatrådgivningens rammer.

”Privatrådgivere skal føle sig trygge i deres rådgivning – også når der kommer en erhvervskunde. De skal have ro i maven og turde at stille de gode og de rigtige spørgsmål. Den udfordring løser den her uddannelse,” slutter Bent Erichsen.

 

FAKTA

  • Indtil videre har 417 rådgivere været igennem uddannelsen på enten lukkede eller åbne forløb.
  • Til efteråret er yderligere 58 skrevet op til at deltage på forløbet.
  • I skrivende stund ser efterspørgslen ud til at fortsætte, da FU har måttet oprette ekstra hold.

 

Læs mere om uddannelsen Fra Privat til Erhverv

 

Der er nu kommet en fortsættelse til denne uddannelse, læs om Fra Privat til Erhverv 2

 

Gå til Finanskompetencepuljens side og se, hvilke uddannelser du kan søge om

 

Object reference not set to an instance of an object.

 

 

Skrevet af Lærke Nørgaard Sørensen og Berit Jørgensen

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse